Departementschef Claus Grube bliver nemlig ny dansk ambassadør i London.
Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Ifølge Udenrigsministeriet har Claus Grube af familie- og karrieremæssige grunde ønsket at blive ambassadør.
»Jeg er ligesom mine andre ministerkolleger i Udenrigsministeriet særdeles tilfreds med Claus Grubes ledelse af Udenrigsministeriet, men forstår og respekterer hans beslutning,« siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF) i en skriftlig kommentar, hvor han roser Grubes arbejde i ministeriet.
»Claus Grube har været departementschef for Udenrigsministeriet siden 2009. Det har været en periode med store og krævende omvæltninger, hvor Claus Grube har stået i spidsen for en omfattende modernisering og effektivisering af ministeriet. Disse forandringer har været stærkt medvirkende til, at Danmark i dag har en effektiv og respekteret udenrigstjeneste med dygtige og professionelt engagerede medarbejdere,« siger Villy Søvndal.
Claus Grube udsendes som ambassadør 1. oktober 2013 eller snarest derefter.
Stillingen som departementschef i Udenrigsministeriet vil snarest blive opslået til besættelse 1. oktober 2013 eller snarest derefter.
BNB