Depression fordobler risikoen for hjerteanfald

Skrevet af Aller Media

27/06/2014

Dagens topnyheder

Cecilie Wenstrup, NewsDesk, Aller Media

Unge og midaldrende kvinder med depressioner har dobbelt så stor risiko for at få et hjerteanfald eller dø af en hjerterelateret sygdom end andre på deres egen alder. Det viser ny forskning fra Rollins School of Public Health ved Emory University i Atlanta. Studiet viste også, at kvinder under 55 år har større risiko for depression end mænd og kvinder, der er ældre end 55 år.

10 advarselstegn, der tyder på demens


- Vi har længe vidst, at hjertesygdomme er det som flest kvinder dør af, og at hjertesygdomme ofte viser sig i en forholdsvis ung alder. Det kan skyldes, at yngre kvinder har flere neurobiologiske og hormonelle ændringer end dem der er ældre, og derfor er de højere grad i farezonen for at udvikle mental stress. Vi så ikke den samme sammenhæng hos kvinder eller for den sags skyld mænd over 55 år, siger ledende forsker professor Amit Shah til Health.com

Risiko for at dø af hjerteanfald
Forskerne havde fulgt mere end 3200 kvinder og mænd, der har haft en hjerterelateret sygdom. Undersøgelsen kunne ikke påvise en sammenhæng mellem mænd med hjertesygdomme og depression eller kvinder over 55 år og depression. Men for kvinder under 55 år var der en tydelig sammenhæng. Risikoen for at dø af et hjerteanfald var også langt større end for kvinder uden depressive tanker.

- Vi skal have lavet meget mere forskning indenfor området, men vi kan konstatere, at det er vigtigt at yngre kvinder med depressive tendenser, bør se depressionen som en motiverende faktor for at komme til at leve et bedre liv, og passe langt bedre på sig selv rent mentalt. Det er vigtigt at familie, venner, psykologer og læger hjælper personen over depressionen, da vedkommende ofte ikke er i stand til at hjælpe sig selv, siger Shah.

Børn kan også blive ramt af depression

Depressioner forøger generelt risikoen for at udvikle langt flere sygdomme. Man ser desværre også jævnligt at mænd og kvinder, der udvikler depressioner efter et hjerteanfald, har sværere ved at restituere og at det alt for ofte ender med en dødelig udgang, lyder det i undersøgelsen.