Depression gør dig ikke ked af det hele tiden

Depressive mennesker er fanget i et dilemma, der skyldes en lang række fordomme om sygdommen. Sådan lyder det i et yderst populært blogindlæg på This ain't livin. Bloggeren har et vigtigt budskab, som bliver debateret verden rundt lige nu. Nedenfor følger en redigeret version af indlægget:

En kæmpe misforståelse:
En af de mest populære, vedvarende og irriterende myter om depression er, at den deprimerede person er ked af det hele tiden, – og at man derfor også kan drage den konklusion, at mennesker, der er glade, ikke kan være deprimerede.

Det er en forskruet og forfærdelig misforståelse om depression, der stigmatiserer lidelsen og isolerer mennesker med depression og relaterede lidelser og sygdomme.

Det er en misforståelse, fordi depression ikke gør én konstant ked af det – selvom patienter med sygdommen selvfølgelig oplever en vis grad af nedtrykthed, alt efter hvor slem depressionen er.

Når jeg oplever en depressiv periode i mit liv, render jeg ikke rundt i sort tøj og ynker og klynker.

Jeg går ud med venner. Jeg fyrer vittigheder af (især sarkastiske). Jeg bliver ved med at arbejde, og jeg har også venlige småsnakke med kollegaerne. Jeg overkommer oftest at spise og komme i tøjet selv, og jeg læser bøger. Vigtigst af alt er det, at jeg oplever øjeblikke med glæde. Så ja, jeg føler mig altså en smule ambivalent.

Læs også: 8 ting, kun personer med depression forstår

På den ene side føler jeg, at jeg skal opføre mig påtaget nedslået for at blive taget seriøst. Så folk kan forstå, at jeg virkelig er deprimeret: At hver dag, hvert eneste øjeblik af min dag, er en kamp for mig, og at selv, når jeg er glad, kæmper jeg en kamp inden i.

Jeg føler, at jeg bliver nødt til at gøre al ting værre, end det er, og holde op med at kommunikere med omverdenen, stoppe med at publicere noget som helst, bare stoppe.

På denne måde vil jeg jo fremstå tilpas nedtrykt og dermed deprimeret, så andre vil anerkende, at jeg er deprimeret, og måske derfor vil tilbyde mig deres hjælp og støtte.

Med andre ord holder jeg op med at gøre de ting, der måske endda kunne hjælpe med at dulme depressionen, opfordre folk til at henvende sig til depressive, eller de ting, der kunne hjælpe med at at få depressive mennesker til at fungere, gøre hverdagsting og finde en grund til at leve igen.

Jeg afholder mig selv fra at opbygge et netværk af mennesker omkring mig, som kan støtte mig, (og som jeg måske kan støtte en anden gang som gengæld), fordi jeg har været så optaget af at vise verden, hvor alvorligt nedtrykt, jeg er, for at bevise det – også selvom jeg har lyst til at skrige ud til omverdenen, at det er en gentagelse af en stereotyp af depressive mennesker, som er skadende, og at jeg ved konstant at vise min nedtrykthed er med til at gøre skade på mig selv, men også andre.

På den anden side føler jeg et utroligt pres for at opføre mig helt modsat, fordi nedtrykte, depressive mennesker er kedelige, hvilket jeg bliver mindet om på daglig basis, når jeg taler åbent om min depression eller giver udtryk for mine følelser af nedtrykthed og frustration.

Jeg er fanget i en fælde, der betyder, at hvis ikke jeg spiller skuespil og viser min nedtrykthed, så anses jeg ikke rigtigt for at være depressiv, men hvis jeg viser denne nedtrykthed konstant, så er jeg irriterende og kedelig og bør holde op med at være så selvcentreret.

På denne vis er jeg tvunget til at lade som om, at jeg er glad, selv når jeg er dybt deprimeret: Når jeg er ved at brække mig over min egen elendighed, poster jeg et kækt tweet. Når jeg hader mig selv allermest og bare har lyst til at dø, poster jeg et link til noget morsomt eller skriver noget morsomt et eller andet sted – selv når jeg, som jeg skriver det, bliver draget længere og længere ind i mit ulykkelige sind.

Læs også: Føler du dig trist? Hver anden kvinde har været tæt på en depression

Depression er et røvhul, og det kan få overtaget, men man kan komme ud af det i øjeblikke. Depression er ikke en alt-eller-intet-sygdom. Ser man en depressiv person fyre en vittighed af eller danse med en ven, er det ikke ensbetydende med, at personen lyver om sin depression – personen kan opleve momentvis lykkefølelse eller blot have trukket det falske smil på læben.

Det viser sig forskelligt fra person til person og på forskellige tidspunkter hos disse mennesker. Det er ikke et tegn på, at personen ikke er syg, hvis personens humør varierer.  

Se på damen oven for, som danser af glæde på stranden, klædt i en rød kjole. Du kan og bør ikke bedømme hendes mentale tilstand.

Dagens Gossip

Dagens TV