“Der bliver kaos på de danske veje nu, når Trafik-Jette-mor ikke vil guide os mere”

Hun har opfundet ord som burkabiler og kiggekøer. Hun har vundet flere journalistiske sprogpriser og har fået ord optaget i den nudanske ordbog. Nu stopper Jette Beckmann som trafikvært hos DR, og det har fået danskerne til tasterne på Facebook.

- Der bliver kaos på de danske veje nu når Trafik-Jette-Mor ikke vil guide os mere. Jette for fanden. Det er kun dig, der kan sidde derinde og styre os ude på vejene. Du giver skideballer, hvis vi ikke høre efter. Du roser os, hvis vi er dygtige. De andre derinde har bare ikke samme virkning på os. De kludrer i det og fjumrer rundt. De ved ikke, hvor de forskellige veje ligger. Jette, du er en ener til det der, og der er ingen, der kan måle sig med dig. Håber virkelig, du har oplært en. En, der er bare halvt så god som dig. God vind fremover Jette, skriver Lars Pedersen.

- Det kan du ikke bare gøre Jette...Der er helt udsolgt på Køgebugtmotorvejen...Jeg har boet i Rødovre i snart 6 år og synes, du er så fantastisk at lytte til, skriver Michael Eskelund Roenborg Hansen.

- Vil anlægge sørgebind i morgen. Trafikradio uden Jette, er IKKE trafikradio, skriver Per Ingversen.

- Trafikken bliver aldrig det samme igen, kunne Jette ikke indtale sprog til en GPS så vi har hende for evigt, skriver Thomas Havskjær.

- Øv Øv og 3 x Øv, det bliver en trist morgenradio fremover - hun er bare den bedste... trist melding der... Chokoladekryds og Kiggekø og den milde og faste snak.. aiii hvor trist. - Jette, God vind fremover, skriver Susan Damstoft.

- Burkabilister og kiggekøer. Kære Jette du bliver DYBT DYBT savnet. Din humor og dine sprogblomster. En trafikkø bliver aldrig mere det samme. Uden dig, skriver Søren Lindhard.

Dagens Gossip