Der er en måde at slippe af med de gåsehudslignende knopper på arme og lår

Skrevet af Ninna Andreasen

08/09/2015

Dagens topnyheder

Har du nogensinde kigget på dine arme eller ben og undret dig over, hvorfor det ser ud som om, du har permanent gåsehud?

Det hedder Keratosis Pilaris og er en ganske ufarlig, arvelig tilstand i huden, der efterlader den med lyserøde pletter, der også kan ligne bumser.

Buzzfeed har samlet en række fakta om fænomenet, der primært er udbredt blandt mennesker med meget lys hud.

Især unge, lyshudede kvinder bliver ramt af Keratosis Pilaris. Det smitter ikke, men er arveligt - og helt harmløst. Det dukker typisk op på arme og lår i løbet af barndommen, bliver værre i løbet af puberteten, men til gengæld forsvinder det ofte helt eller bliver væsentligt bedre i voksenårene.

I sjældne tilfælde findes de også på underarmen og øverst på ryggen.

Keratosis Pilaris skyldes, at huden ophober proteinet keratin, som er i hårsækkene på hudens yderste lag. Det blokerer hårsækkende og medfører, at porerne i huden vokser i størrelse og ser rå og bumset ud.

Læs også: Angst er blevet en folkesygdom

Vintersæsonen får knopperne til at træde mere frem på grund af det tørre, koldere vejr.

Sådan kommer du af med Keratosis Pilaris
Selvom den arvelige hudtilstand ikke helt kan kureres, er der mange bud på, hvordan man forbedre udseendet på arme og ben.

Bloggen Pudderdåserne har flere bud. 

Man kan prøve med Carbarmid-creme, der indeholder et kunstigt fremstillet urinstof, der blødgør huden og løsner døde hudceller. Det kan købes i diverse forretninger med hudplejeprodukter.

En anden mulighed er kemisk pealing, som træænger ind i huden og stimulerer dannelsen af friske hudceller og fjerner de gamle.

Derudover kan en hudlæge hjælpe med forskellige receptpligtige midler, hvis det, du kan få i håndkøb ikke hjælper.

Det er selvfølgelig, hvis du overhovedet vil ulejlige dig med at fjerne din Keratosis Pilaris. Du kan også bare vente, til den går væk med alderen.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: