Der er en rigtig måde at vaske hænder på - og du gør det garanteret forkert

Hvordan ved du, om personen, der brugte håndtaget i bussen eller på toiletdøren, før dig, ikke havde øjenbetændelse, influenza, forkølelse eller noget langt værre? Det ved du ikke, og derfor bør du være ekstra obs på at få vasket hænder grundigt, så du hverken får sygdomme eller smitter andre med dem.

Et nyt studie slår fast, at den mest effektive og hygiejniske måde at vaske hænder på bør tage mindst 43 sekunder og foregå på denne måde (nedenfor er et billede af processen):

1) Påfør først vand og så sæbe. Gnid dernæst håndfladerne mod hinanden.

2) Gnid fingrene på højre hånd mellem fingrene på venstre hånd – fra bagsiden af venstre hånd – og omvendt venstre fingre på højre hånd.

3) Lav samme øvelse, men gnid nu fingrene håndflade mod håndflade (billede nummer 3 og 4)

4) Lås fingrene og gnid op og ned som vist på billede 5.

5) Grib tommelfingeren på højre hånd med venstre hånd og roter – og omvendt.

6) Roter fingrene på højre hånd i “skålen” af venstre hånd (billede 7). Skyl grundigt. Tør grundigt med et håndklæde, der ikke er brugt af andre, og som er tørt. Tør vasken af for dråber og snavset vandt.

 

Studiet er publiceret i det videnskabelige magasin Infection Control and Hospital Epidemiology, og her har forskerne bedt et hold af sygeplejersker og læger om at vaske hænder ud fra henholdsvis en tre-trins-model og en seks-trins-model (ovenstående). Derefter målte forskerne bakterier på forsøgspersonernes hænder, som viste, at sekstrinsmodellen vinder klart, når det kommer til at opretholde hygiejnen og mindske smittefare.

Metoden er desuden anbefalet af Verdenssundhedsorganisationen WHO – men spørgsmålet er nu, hvor mange der bruger metoden hver gang, de har været på toilettet eller har kørt med bussen?

Læs også: Så ulækkert er dit lagen - og så ofte bør det skiftes

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip