Der er stadig håb: Her kan du få briller til solformørkelsen

Den ventede solformørkelse er lige om hjørnet - fredag formiddag kan du se den vildeste formørkelse af solen i 15 år.

Mange danskere vil gerne se det sjældne fænomen og beskyttelsesbriller er blevet revet væk.

Hvis du er en af dem, der gerne vil se formørkelsen, men ikke har fået briller, er der stadig håb.

Læs mere: Danmark i mørke: Nu kommer vildeste solformørkelse i 15 år

Planetariet

Tycho Brahe Planetarium i København har udsolgt af briller, men under selve formørkelsen låner de 500 par briller ud til fremmødte, som ønsker at se formørkelsen hos dem.

Den Sorte Diamant

It-firmaet Siteimprove deler efter sigende 400 gratis par briller ud ved Den Sorte Diamant i København fra klokken 10 fredag formiddag.

Louis Nielsen

Torsdag giver alle Louis Nielsen butikker gratis solformørkelsesbriller til de første 50 kunder i deres butikker rundt omkring i landet. Butikkerne åbner mellem 9 og 10 torsdag formiddag.

Illustreret Videnskab

Magasinet Illustreret Videnskab har et sæt gratis briller med i deres seneste nummer. Magasinet er udsolgt mange steder, men det skulle stadig være muligt at købe det i blandt andet Kastrup Lufthavn.

Dagens Gossip