Finanskrisen betød styrtdyk i boligpriser og stor afslag på udbudsprisen. I 2009 lå afslaget i snit på 108.200 kroner. Men tal fra det seneste halvår viser, at det er blevet mere end halveret.
- Vi anser de faldende nedslag i udbudspriserne som et sundhedstegn for boligmarkedet, da det er tegn på, at boligpriserne er ved at finde sit naturlige leje, siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom hos Nordea.
- Når udviklingen er glædelig, så skyldes det ikke mindst, at mange købere har holdt sig tilbage af frygt for, at priserne skulle falde yderligere, og de derved ville gøre en dårlig handel. Det har holdt handelsaktiviteten nede, siger hun.
En gennemsnitlig bolig fik et prishug på 50.400 kroner i årets første seks måneder. Samlet blev udbudspriserne sænket med i alt 3,8 milliarder kroner i første halvår 2014. Det er det laveste beløb for et første halvår siden 2007, hvor statistikken har sin begyndelse.
- Nedslagene er blevet stadig mindre over de seneste år. Og det er blevet lettere for boligsælgere og ejendomsmæglere at sætte en realistisk pris fra start af, hvorfor efterfølgende nedslag nemmere kan undgås, siger Lise Nytoft Bergmann.
Det er især på huse, fritidshuse og andelsboliger, at der slås mindre af prisen. Til gengæld er det gennemsnitlige prishug blevet større for ejerlejligheder, hvis første halvår af 2014 sammenlignes med første halvår af 2013. Boligøkonomen mener dog ikke, at udviklingen er bekymrende.
I første halvår af 2014 blev udbudsprisen på en gennemsnitlig lejlighed, som var til salg i hele perioden, sænket med 44.000 kroner mod 39.700 kroner i første halvår 2013.
- Vi tolker ikke de stigende prishug på ejerlejlighedsmarkedet som et tegn på, at markedet er ved at gå i stå, men snarere som et tegn på, at træerne ikke vokser ind i himlen. Heller ikke for lejlighedsejere, siger Lise Nytoft Bergmann.
/ritzau/
