Derfor behøver kvinder en god nats søvn, mens mænd kan nøjes med en lur

Skrevet af Nils Würtzenfeld

10/07/2016

Dagens topnyheder

Søvn er en nødvendighed for, at vores hjerne kan fungere ordentlig. Det glæder både for kvinder og mænd.

Til gengæld viser det sig nu, at der er stor forskel på, hvor meget søvn man har brug for. Det skriver Daily Mail.

For hvor kvinder helst skal have en god nats søvn, så kan mænd klare sig med en lur.

Forskellen skyldes hjernestrukturer og hormoner, forklarer eksperter.

Et forskerhold fra Max Planck Instituttet i München har nemlig analyseret 160 menneskers søvnmønster. 72 af deltagerne var kvinder, mens 88 var mænd.

Her undersøgte man, hvordan søvn har en direkte effekt på vores hjerne og vores måde at tænke på. Man undersøgte blandt andet hjerneaktiviteten hos forsøgspersoner, der befandt sig i forskellige søvnstadier (NREM-søvn, red), og her lykkes det at påvise en kobling mellem hjerneaktiviteten under nattesøvn og forsøgspersonens intelligens, men kun hos kvinder.

Til gengæld fandt man det samme mønster hos mænd, der 'kun' havde sovet en kortere lur og ikke en hel nattesøvn.

I følge forskerne ligger forskellen altså i, hvordan mænd og kvinders hjerner er opbygget. Samtidig spiller det også en rolle, hvordan vores hormoner påvirker vores krop i løbet af dagen.

Dermed skal kvinder helst sove i længere tid – og om natten – for at 'booste' hjernen, mens mænd opnår den samme effekt, men ved hjælp at en kortere lur, som sagtens kan finde sted i dagstimerne.

Dette studie gælder dog kun søvns indflydelse på vores hjernen. Begge køn anbefales stadig mellem 6-8 timers nattesøvn (voksne, red.) for at kunne fungere optimalt.

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler: