Derfor bevæger dine øjne sig, når du sover

Skrevet af Ninna Andreasen

14/08/2015
Det har længe været kendt, at øjnene bevæger sig under lukkede låg, når vi når REM-søvnen. Faktisk står REM for Rapid Eye Movement - hurtige øjenbevægelser. Men først nu har forskere ved universitetet i Tel Aviv fundet ud af hvorfor. Det skriver Science Alert. Det har længe været en hypotese, at hver bevægelse indikerer en ny, visuel information i vores drømme. For første gang har forskerne demonstreret, at det er tilfældet. Hver bevægelse, øjet gør i løbet af REM-søvnen, indikerer, at der kommer et nyt billede ind i drømmen. Man kan kalde dem individuelle snapshots, hvor øjet nulstiller sig selv mellem billederne. Forskerne samlede data ved at implantere elektroder dybt i forsøgspersonernes hjerner for at monitorere hjerneaktiviteten over en periode på 10 dage. Den slags gør man ikke bare uden videre. Derfor var de 19 personer epilepsi-patienter, der i forvejen ventede på at blive opereret i hjernen for at komme epilepsien til livs. Elektroderne blev indsat et sted i hjernen, der fungerer som en slags bro mellem synssansen og hukommelsen. Forskerne undersøgte også forsøgspersonernes øjenbevægelser, mens de sov. Ved at synkronisere det, de kunne måle i hjernen med øjenbevægelserne fandt de ud af, at hjernen reagerer på samme måde, når vi ser nye billeder - uanset om vi ser dem med øjnene eller forestiller os billederne inde i hovedet, mens vi drømmer.

Mest læste i dag

Det har længe været kendt, at øjnene bevæger sig under lukkede låg, når vi når REM-søvnen.

Faktisk står REM for Rapid Eye Movement - hurtige øjenbevægelser. Men først nu har forskere ved universitetet i Tel Aviv fundet ud af hvorfor. Det skriver Science Alert.

Det har længe været en hypotese, at hver bevægelse indikerer en ny, visuel information i vores drømme. For første gang har forskerne demonstreret, at det er tilfældet. Hver bevægelse, øjet gør i løbet af REM-søvnen, indikerer, at der kommer et nyt billede ind i drømmen. Man kan kalde dem individuelle snapshots, hvor øjet nulstiller sig selv mellem billederne.

Forskerne samlede data ved at implantere elektroder dybt i forsøgspersonernes hjerner for at monitorere hjerneaktiviteten over en periode på 10 dage.

Den slags gør man ikke bare uden videre. Derfor var de 19 personer epilepsi-patienter, der i forvejen ventede på at blive opereret i hjernen for at komme epilepsien til livs.

Elektroderne blev indsat et sted i hjernen, der fungerer som en slags bro mellem synssansen og hukommelsen. Forskerne undersøgte også forsøgspersonernes øjenbevægelser, mens de sov.

Ved at synkronisere det, de kunne måle i hjernen med øjenbevægelserne fandt de ud af, at hjernen reagerer på samme måde, når vi ser nye billeder - uanset om vi ser dem med øjnene eller forestiller os billederne inde i hovedet, mens vi drømmer.