Derfor bliver du trængende under løbeturen

Det kan være rigtigt frustrerende, hvis løbeturen må afbrydes af et toiletbesøg af den store slags. Især hvis du er kommet så langt ud, at der ikke er noget toilet i miles omkreds. Men det er ganske normalt, forklarer Hanne Lyngstad, der tidligere topidrætsudøver og løbeekspert hos Adidas, og siger at det skyldes, at især løb sætter god gang i tarmene.

Her er fem typiske fejl, du gør på løbebåndet, som ødelægger din træning. Se dem på Femina.dk 

- Når du eksempelvis løber, om det så er ude eller på løbebånd, så belastes dine ben og din krop med op til tre gange din egen kropsvægt. Det betyder, at din mave og dine tarme bliver udsat for temmelig store bevægelser, siger hun til KK.no og fortsætter:

- Tarmene bliver sammenpressede, når du lander og bliver så foldet mere ud, når du er i luften, og sådan fortsætter processen så længe, du løber. Dette fører til en øget belastning på tarmene, hvilket vil give et øget behov for at komme på toilettet, siger hun.

Det er altså et sundhedstegn, at der bliver sat gang i din fordøjelse, også selvom det kan være ret irriterende, hvis det er et ofte tilbagevendende fænomen. Det kan nemlig være ubehageligt at skulle holde sig, til det nærmeste toilet indfinder sig.

Tjek disse ni gode madvarer til dig, der løber, på Femina.dk 

Besøg toilettet først

Hvis du vil forsøge at undgå, at toiletbehovet opstår, både fordi det er irriterende, og fordi det kan være smertefuldt, så har Hanne Lyngstad følgende råd.

- Det kan godt betale sig at gå på toilettet, før du går i gang med træningen, hvis du er plaget af smerter i maven under træningen, men det er selvfølgelig meget individuelt, om det virker, siger hun.

Spis anderledes

Herudover kan du forsøge at eksperimentere med din kost. Det gælder både dagen før, du løber og i timerne inden.

- Du kan prøve at finde ud af, om der er bestemte typer fødevarer, du spiser, der gør, at du må på toilettet. Eventuelt også spise mad der gør, at du kan undgå toiletbesøg. Nogle typer fødevarer er jo sværere at fordøje end andre, siger Hanne Lyngstad.

Lisbeth Madsen, Newsdesk Aller Media

Dagens Gossip