Derfor bliver morgenerne stadig mørkere efter 22. december

Selvom vi ikke har en masse traditioner til at fejre det, har vintersolhvervet altid været en ekstra december-mærkedag at se frem til, fordi den markerer udsigten til lysere tider.

Men har du egentlig bemærket, at morgenerne fortsat bliver mørkere efter den famøse dag?

Vintersolhverv, som hedder sommersolhverv på den sydlige halvkugle, er et af de to tidspunkter på året, hvor solen er længst væk fra ækvator.

I år falder vintersolhvervet klokken tre minutter over midnat den 22. december (det vil sige om cirka 11 timer).

BBC har spurgt astronomen bag videnskabssitet Science Geek, Stephen Hurley, hvorfor dagene ikke straks bliver længere efter vintersolhverv.

Og det viser sig, at der er en god grund til, at vi er blevet spillet det lille tids-puds. Døgnet er nemlig meget sjældent præcis 24 timer langt.

- Faktisk er døgnet kun 24 timer fire gange om året, og aldrig i december, siger Stephen Hurley til BBC.

- Det korteste døgn varer 23 timer, 59 minutter og 30 sekunder, tidligt i september, og det længste er omkring 24 timer og 30 sekunder, i december, forklarer astronomen.

Dette er der to grunde til: Den første er, at jordens akse er tiltet 23,5 grader fra vertikalt. Den anden er, at jordens hastighed varierer, fordi den bevæger sig i en ellipseformet bane om solen, og accelerer, når den er tæt på stjernernes tyngdekraft.

Resultatet er at solen på nogle tidspunkter af året er bagude i forhold til vores ure, og på nogle tidspunkter foran.

- Som I nok kan regne ud, ville det være totalt kaotisk, hvis vores tid og vores ure skulle forholde sig til døgn med varierende længde. Så vi bruger 24 timer, gennemsnittet for et helt år, siger Stephen Hurley, og fortsætter:

- Så eftersom døgnet i december er 24 timer og 30 sekunder lange i gennemsnit, selvom vores tidsregning går ud fra, at de varer præcis 24 timer, skifter vi døgn omkring 30 sekunder senere hver dag.

Dette er altså forklaringen på, hvorfor årets tidligste solnedgang falder før vintersolhvervet, og på, hvorfor morgenerne bliver stadigt mørkere indtil et par uger efter mærkedagen.

Dagens Gossip