Derfor bør alle kvinder bo alene

Skrevet af Redaktionen

09/12/2015

Dagens topnyheder

Der er mange gode ting ved at bo med en partner eller familie, som man er glad for. Men det er altså heller ikke så dårligt at have sit helt eget sted. Her er en række grunde til, at det er skønt at bo alene.

Du bestemmer alt.
Forestil dig et sted, hvor alt er præcis, som du vil have det. Hvis du bor alene, kan du få det, som du vil. Ingen fodbold, ingen sure sokker på gulvet og intet opslået toiletbræt.

Du kan spise, hvad du vil, uden at nogen dømmer dig.
Hvis du har lyst til bland-selv slik til aftensmad og pizza til morgenmad, så gør du bare det - uden at nogen kigger fordømmende på dig. Slut med at smugspise søde sager og gemme dem bagerst i skabet.

Du kan vaske op og gøre rent, når det passer dig.
Hvis du ikke gider skrubbe toilettet i dag, så lad være. Du slipper for irritation og konflikter over rengøringsniveau osv. Også hvis du er den meget ordentlige type - så kan du gøre rent til dine fingre er hudløse, uden at drive din partner til vanvid.

Det er dig, der styrer fjernbetjeningen.
Du behøver aldrig mere se noget, du faktisk overhovedet ikke gider at se. Til gengæld kan du holde marathon med Sex and the City, hvis det er det, du har lyst til.

Ro.
Efter en lang arbejdsdag er ro sommetider det eneste, du har brug for. Når du bor alene, bestemmer du selv, om du vil være social eller ej.

Frihed.
Du behøver ikke fortælle nogen, hvornår du kommer hjem eller spørge om lov, før du laver mad midt om natten.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: