Derfor er det skuddag i dag - ikke den sidste dag i februar

Skrevet af Ane Sørensen

24/02/2016

Dagens topnyheder

Jordkloden er 24 timer om at dreje en omgang om sig selv. Når den har gjort det 365 gange, er der ifølge kalenderen gået et år.

Men i virkeligheden tager jordens årlige rejse rundt om solen et kvart døgn længere. Det betyder, at der ikke er overensstemmelse mellem et astronomisk år og vores kalenderår.

Læs mere: Rådhus vil vie spontane par på skuddag

Man kan altså sige, at jorden hvert fjerde år har opsparet en ekstra dag. Den ekstra dag sætter vi i kalenderen som skuddagen den 24. februar i de år, der kan deles med fire.

Men selvom der bliver tilføjet en ekstra dag til måneden, er det ikke den 29. februar, der er skuddag, selvom det umiddelbart ville give god mening.

Læs mere: Absurd skudårs-matematik koster kemiingeniør 12.000 kroner

Det skyldes, at februar var årets sidste måned i den romerske månekalender med 23 dage. Da fejrede man nytåret i dagevis, så det virkede oplagt at lægge dagen der. Man ønskede nemlig ikke, at den skulle være en ekstra arbejdsdag.

Traditionen siger, at kvinder kan fri til deres elskede på skuddagen - og han skal sige ja. Hvis han afslår frieriet, skal han give hende 24 par handsker.

Kilder: Videnskab.dk, Tycho Brahe Planetarium.