Derfor er det svært at falde i søvn i andre menneskers seng

Skrevet af Sol Stoffregen

25/04/2016

Mest læste i dag

I første omgang lyder det som en genial ide at overnatte hos veninden eller tanten, når et glas vin er blevet til en flaske, eller det sidste tog er kørt, men du kan nemt komme til at fortryde det.

Der er stor risiko for, at du er temmelig træt næste morgen, fordi du har haft svært ved at falde i søvn og har sovet uroligt.

Læs også: Sådan får du bumser til at forsvinde på en nat

Forklaringen på udfordringerne ved at sove andre steder end i sin egen dejlige vante seng handler om overlevelsesinstinkt. Det skriver Independent.

Et studie fra Brown University lavet af forskerne Masako Tamaki og Yuka Sasaki  viser, at når folk overnatter hos andre, så sover kun den ene halvdel af hjernen i stedet for hele hjernen.

Læs også: Ny forskning: Så ofte skal du gå i bad

Den venstre hjernedel, som bl.a. styrer det logiske, kan ikke finde ro og forholder sig aktiv. Det hænger sammen med, at hjernen er på vagt, når man er nye steder og derfor er meget opmærksom på ydre stimuli - såsom en hund, der gør, et dyt fra en bil eller en radiator, der dunker. 

Samme tendens ses hos hvaler og delfiner, der også reagerer på trusler under søvn, lyder det fra forskerne. 

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler: