Derfor er lærerne og KL i konflikt

Et sidste udspil fra Lærernes Centralorganisation om at få internationale skoleeksperter til at hjælpe med de fastlåste forhandlinger og en mediator, der kunne formidle forhandlingerne, blev fredag afvist af både KL og finansminister Bjarne Corydon (S).

Dermed brød forhandlingerne endegyldigt sammen og konflikten er en realitet.

Den største knast i konflikten mellem Danmarks Lærerforening og KL er lærernes arbejdstidsregler, som i dag lægger helt faste rammer for forberedelsestid og undervisningstimer.

* KL kræver, at skolelederne har helt frie hænder til at lede og fordele arbejdet og forberedelsestiden for den enkelte lærer.

* Lærerne ønsker, at der på hver skole garanteres en pulje til forberedelse og efterbehandling af undervisningen, som skolelederen fordeler til lærerne.

* KL har kritiseret, at det ikke er rimeligt, at en idrætslærer for en første klasse og en matematiklærer for niende klasse har samme forberedelsestid.

* I udkastet fra lærerne er der ingen officiel ramme for, hvor meget af den enkelte læres arbejdstid, der kan bruges på undervisning og forberedelse.

* I stedet er der en samlet pulje af forberedelsestid på hver enkelt skole på to minutter per elev 45 minutters lektion, som skolelederne kan disponere over.

* KL vil ikke acceptere en samlet pulje. Kommunerne vil give skolelederne helt frie hænder. Desuden vil den samlede sum af forberedelsestimer være den samme, mener KL, som derfor ikke kan spare noget på forslaget.

Kilde: KL, Danmarks Lærerforening.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV