Derfor fejrer vi sankthans

Skrevet af Lotte Sørensen

23/06/2014

Mest læste i dag

Smukke bål vil i dag oplyse sommeraftenen, og mange danskere samles om grillmad, fællessang og båltaler. Det er nemlig sankthansaften, og i morgen er sankthansdag.

Hans er en forkortelse af Johannes, og i aften er det Johannes Døberen, vi fejrer. Han blev nemlig ifølge kristendommen født et halvt år før Jesus, altså den 24. juli.

Man mener dog, at man blot har besluttet sig for, at hans fødselsdag skulle ligge der, da det i forvejen var en hedensk festdag. På den måde kunne man lettere få hedninge til at tage kristendommen til sig, da de ikke skulle opgive deres højtider.

Læs også: Sådan bliver sankthans-vejret

Mange tror, at bålet med heksen stammer fra de berygtede hekseafbrændinger fra 1549 til 1693, hvor mellem 1000 og 2000 danske kvinder blev dømt for hekseri og brændt til døde. Men disse afbrændinger fandt sted året rundt, og altså ikke kun sankthansaften.

Man mener, at traditionen med at placere en heksedukke på sankthansbålet stammer fra tyske håndværkere, der i 1860'erne besøgte Kalundborg. Selve bålet er dog en endnu ældre tradition.

Heksen skal altså ikke forestille en rigtig heks, men er et symbol på det onde, som skal fordrives.

Læs også: Historien bag: Derfor fejrer vi Halloween

Nu til dags starter aftenen som regel med en båltale. Siden tænder man bålet og synger Midsomemrvisen fra 1885. Teksten er skrevet af Holger Drachmann, og den oprindelige melodi er skrevet af Peter Erasmus Lange-Müller.

I 1980 lavede Shu-bi-dua dog en ny melodi, som efterhånden er lige så udbredt, muligvis fordi den er lettere at synge.

Følg Dagens.dk på Facebok - klik her og vær med