Derfor frygter jeg at føde

Babyen kommer ud, og et guddommeligt lys falder på stuen på fødselsgangen.

Alt er fred og idyl og masser af kærlighed. Men børnefødsler kan også være en temmelig beskidt og smertefuld størrelse.

Historierne fra andre mødre om sprækker og revner kan skræmme kvinder uden børn fra vid og sans.

Læs også: 10 ting vordende fædre skal vide om fødsler

Felicity Morse hos The Independent har givet sine ni bud på, hvorfor hun er panisk angst for at føde.

1. Det er ikke kun baby, der kommer ud.
En bivirkning ved at føde er, at man kan komme til at lægge en lille bæ. En far sagde “Tro mig, det er den mindste af dine bekymringer”.

Ud fra det kan man konkludere, at en fødsel er så slem, at det er helt acceptabelt af skide foran folk og samtidig så smertefuldt, du er ligeglad.

2. Man kan gå i stykker dernede.
Skeder kan ikke engang lide at strække sig bare en smule. Det er derfor, læger og gynækologer er nødt til at åbne dig lidt med et speculum, når du skal testes for celleforandringer.

Læs også: Tegn på at din mand bliver en god far

Det lyder som en tortur-procedure fra middelalderen at have et menneskehoved siddende fast der i 72 timer.

3. Man føder faktisk to gange.
Åbenbart har naturen indrettet sig sådan, at du skal presse moderkagen ud. Nogle kvinder spiser den endda på grund af næringen…

4. Bulen på maven forsvinder ikke.
Det er svært at forstå, hvordan det hele kan være væske. Hvor forsvinder det hen bagefter?

5. Barnet er grimt.
Man kan kun håbe på, at hormonerne får en til at tro, det er smukt. Men i virkeligheden er det en lilla Gollum.

6. Ungen vil ikke komme ud.
Man ser sig selv presse og presse på alle fire, men til trods for skrig og skrål og mindst én person, som besvimer ved synet af et action-mættede underliv, vil barnet ikke komme ud.

Læs også: De sjoveste ting, kvinder har sagt under fødsler

Til sidst skal an skæres åben og babyen rives ud af maven.

7. Hvor er min drink?
Man kan ikke engang drikke sig igennem det eller tage en smøg. Det er en ekstrem stressfuld situation, men ens favoritvaner kan ikke hjælpe én igennem.

8. Mælkejungerne.
Man hører altid, at man er heldig, hvis man kan producere modermælk nok til at fodre babyen. Men hvordan ser ens bryster ud, når de lige pludselig er patter, der skal komme mælk ud af?

For slet ikke at snakke om, hvordan mælken vil være. Som fløde eller soyamælk? Hvad hvis den bliver sur?

9. Vil fødslen ødelægge mit sexliv?
Man er gået i stykker for neden, har skidt på sig selv - endda foran sin partner. Brysterne har forvandlet sig til en mælkemaskine. Måske får man aldrig lyst til sex igen efter sådan en omgang?

Læs også: Mænd ser fødsler for første gang: Deres reaktioner er helt som forventet

Nogle ser skræmte ud ved tanken om sex selv måneder efter fødslen. Hvordan vil man selv have det?

Er forældreskabet en stor konspiration, som vil ødelægge mit liv?

Dagens Gossip