Derfor går det fremad for Vestas

Et underskud på 1,1 milliarder kroner i årets første måneder er bestemt ikke noget at være stolt af, men nok så vigtigt for selskabets fremtidige muligheder har Vestas til markedets overraskelse forbedret de vigtige frie pengestrømme markant. Pengestrømmene var i første kvartal negative med knap 450 millioner kroner, hvilket var en klar forbedring fra negative pengestrømme på 2,2 milliarder kroner i samme periode sidste år.

»Det er alfa og omega for Vestas lige nu, at de leverer på pengestrømmene. Og det gør de meget positivt i første kvartal 2013. Det ser ud til, at Vestas har fået bedre styr på sit setup omkring sin produktion og har nedbragt sit varelager. Og derfor ser det ud til, at den forbedring af pengestrømmene er mere end en midlertidig udvikling for Vestas. Det er meget positivt,« siger Michael Friis Jørgensen, senioranalytiker ved Alm. Brand Markets.

En væsentlig faktor er også, at Vestas har nedbragt sine investeringer fra et historisk niveau omkring 5,5 milliarder kroner årligt til forventede 1,1 milliarder kroner i år.

I løbet af de seneste to år har Vestas fyret hver fjerde medarbejder – knap 5.000 i alt og selskabet er i gang med en omfattende nedbarbering af produktionsapparatet og frasalg af fabrikskapacitet. Det er alt sammen tiltag, der skal gøre Vestas i stand til at overleve på længere sigt på det pressede vindmarked. Her har den økonomiske krise stækket grøn investeringslyst og mindsket efterspørgslen på energi til stor skade for vindkæmpen. Regnskabet for de første tre måneder viser da også, at Vestas har lang vej til målet, om end selskabet er i bedring.

Et vigtigt område er investeringerne. Det markant lavere investeringsniveau kan risikere at koste selskabet dyrt på længere sigt, fordi investeringerne traditionelt skal drive den fremtidige indtjening. Men den administrerende direktør Ditlev Engel er ikke bekymret.

»Man skal huske på, at det koster rigtig mange penge at udvikle en ny platform. Det koster ikke nær så meget at lave varianterne, når man har lavet grundplatformen, så nu kapitaliserer vi på meget af det arbejde og de penge, vi har brugt tidligere,« siger han.

Vestas indgang af nye ordrer på 644 MW var med direktørens egne ord »ikke specielt stor« i årets første måneder, men heller ikke det bekymrer ham.

»Det er klart, at vi skal selvfølgelig tage flere ordrer ind resten af året, og første kvartal var ordremæssigt ikke noget godt kvartal. Men vi har 12,5 milliarder euro i faste og ubetingede ordrer på møller og service, som vi skal ud og eksekvere, så det er i hvert fald positivt,« siger Ditlev Engel.

De to store ubekendte i Vestas-sammenhæng er selskabets kommende megamølle V-164 på hele otte megawatt samt et muligt partnerskab med den japanske industrikoncern Mitsubishi.

V-164-møllen står til at blive markedets største, og ifølge Vestas vil den give selskabet en stor markedsfordel. Konkurrenten Siemens er dog meget længere fremme med sin store vindmølle til offshore på seks MW. Derfor er det positivt for Vestas, at selskabet i går annoncerede, at den første V-164-mølle vil snurre i første kvartal 2014 – et kvartal tidligere end hidtil udmeldt.

Samarbejdet med Mitsubishi kan meget vel komme til at cirkulere om V-164-møllen, men siden Berlingske Business i sommer kunne afsløre det mulige samarbejde, har Vestas og japanerne holdt kortene tæt til kroppen.

»På nuværende tidspunkt er der ingen ny udvikling at offentliggøre,« skriver Mitsubishis talsperson Hideo Ikuno i en e-mail til Berlingske Business.

Der er ingen tvivl om, at det er alvorligt for Vestas, hvis Mitsubishi-aftalen ryger i vasken, men Ditlev Engel har heller ikke noget nyt at tilføje om forløbet.

Vestas-aktien steg onsdag med hele 13 procent.

Dagens Gossip