Der er ikke meget, der er lige så irriterende som at skulle hjælpe et skolebarn med lektierne kun for at finde ud af, at du har glemt alt, hvad du har lært i folkeskolen. Men hvorfor hænger lærdommen ikke fast?
Det har videnskab.dk spurgt den norske hukommelsesforsker Pål Johan Karlsen om.
Han fortæller, at sandheden faktisk er, at vi husker mere, end vi tror - vi lægger bare mest mærke til de ting, vi ikke husker.
For at huske ordentligt, skal informationen overleve tre trin: Den skal indkodes, den skal bevares over tid, og den skal hentes frem i den rigtige situation.
Følg Dagens.dk på Facebook - gratis nyheder hver dag
- Én forklaring på, at vi glemmer noget, er, at vi aldrig lærte det ordentligt - det satte sig aldrig fast i hukommelsen. Vi var bevidstløse i gerningsøjeblikket, dagdrømte og fik ikke fat i det, som blev sagt, eller vi sjuskede med lektierne. Er vi opmærksomme, forøges chancen for en korrekt indkodning dramatisk, siger Pål Johan Karlsen.
- En anden - og formentlig vigtigere - årsag til, at vi glemmer det, vi lærte i skolen, er, at informationen ikke bliver brugt, siger han.
Et andet problem er, hvis et minde minder for meget om et andet minde - så risikerer vi at blande det sammen.
- Den sidste ting, som kan svigte, er, at hente det frem igen. Og denne proces bliver vanskeligere, jo ældre man bliver. Det tager gradvis mere tid at grave ting frem fra hukommelsen, siger Pål Johan Karlsen.
Han fortæller, at både udvendig og indvendig viden er vigtig: hvis informationen gør indtryk på os, er der bedre chance for at huske det. Det kaldes indvendig viden. Indvendig viden er at repetere informationen - altså udenadslære.
Pål Johan Karlsen fortæller, at det hjælper at genopfriske minderne, for eksempel ved at bladre gamle skolebøger igennem.
