Derfor knækkede Østjydsk Bank

Det er nedturen på ejendomsmarkedet, der har kostet dyrt for Østjydsk Bank. Ved en gennemgang af lånebøgerne har Finanstilsynet fundet behov for nedskrivninger på 342 mio. kr., hvor størstedelen stammer fra bankens udlån til investeringer i ejendomme.

Mere præcist skal Østjydsk Bank nedskrive 285 mio. kr. på 78 af de største engagementer, som banken har i ejendomsbranchen.

Det fremgår af en afgørelse fra Finanstilsynet, som netop er udsendt. Mere præcist mener Finanstilsynet, at der er behov for nedskrivninger i 35 af de største engagementer. Det svarer til, at der skal ske nedskrivninger på 44 pct. af engagementerne.

Finanstilsynet skriver, at i en fjerdedel af sagerne skyldes nedskrivningerne, at Østjydsk Bank har været for optimistisk med kundernes evne til at betale renter og afdrag på gælden. Banken har set på kunderne mere eller mindre uholdbare budgetter i stedet for at se på, om de rent faktisk tjente penge nok til at .

Herudover manglede banken i væsentlig grad at se på, om der var udsigt til tab blandt de mindste erhvervs- og privatkunder. Finanstilsynet har derfor pålagt banken at nedskrive yderligere 57 mio. kr. på disse kunder samt at foretage en kritisk gennemgang for at se, om der er behov for endnu flere nedskrivninger.

Den sidste advarsel fra Finanstilsynet går ud på, at banken fået at vide, at den ikke må påtage sig væsentlige nye risici. Det gør, at banken samlet set ikke kan øge sine udlån.

Dagens Gossip

Dagens TV