Derfor knalder mænd udenom, når konen er gravid

For snart 15 år siden grundlagde den canadiske advokat Noel Biderman datingsitet AshleyMadison.com, hvor folk, der søgte en affære, kunne finde sammen. Han har nu udgivet en bog baseret på sine 27 millioner brugeres data og forskning i parfohold fra flere prestigefyldte amerikanske universiteter. I bogen First Bump afslører han den største årsag til, at mænd er deres koner utro: Graviditet.

- Den største faktor ender med at være, at pludselig, især når det første barn eller graviditet kommer ind i billedet, går dit sxliv fra 100 kilometer i timen til nul. Der kommer bogstaveligt talt en periode med afholdenhed, siger han i et interview med vice.com.

Læs også: Ekstrem utroskab afsløret: Han havde fire koner, syv forlovede og fem kærester

- Kvinder føler sig mindre tiltrækkende, så der er et følelsesmæssigt aspekt i ikke at ønske at være seksuelt aktiv for nogle. Der er en helingsperiode, og så kommer en krævende periode. Det er hårdt at have et spædbarn. Det leder ikke til megen intimitet, lyder det fra manden, der i nordamerikanske medier har fået tilnavnet utroskabs-kongen.

Selv er han gift på 12 år og har to børn. Og hverken ham eller hustruen har været hinanden utro.

- Så vidt jeg ved, siger han.

Læs også: Fanger kæresten i at have sex med en anden - tager hævn med disse billeder på Facebook

Han mener, at det at elske flere personer er en seksuel orientering på niveau med monogami, heteroseksualitet og homoseksualitet.

- Jeg har to børn. Ingen ville vove at påstå, at jeg ikke kan elske dem lige højt. Men hvis jeg sagde til nogen, at jeg har to koner, og at jeg kan elske dem lige højt, vil de stille spørgsmålstegn ved det, siger Noel Biderman.

Dagens Gossip