Derfor må du aldrig rense dine ører med vatpinde

Stikker du en vatpind i øret, når du vil rense det? Så bør du måske overveje at lade være. For selvom det er en vældigt tilfredsstillende følelse, så kan det faktisk være farligt.

Det skriver Huffington Post.

For selvom du måske får gevinst med, når du trækker vatpinden ud igen, så risikerer du også at skubbe ørevoks længere ind i din ørekanal, når du kører rundt med pinden.

Læs mere: Derfor skal du være glad for ørevoks

Dette kan påvirke din hørelse, hvis ørevoksen bliver skubbet op mod dine trommehinder.

- Ørevoks er en sikkerhedsanordning, der beskytter vores ører fra insekter. Vores kroppe producerer ørevoks af en grund, og når du puffer til det med en vatpind, forhindrer du det i at gøre sit arbejde, siger William Shapiro, som er audiolog og professor hos NYU Langone Medical Center.

Læs mere: Efter at have læst dette vil du aldrig vaske dine ører igen

- Hvis du virkelig føler, at dine ører har brug for en ordentlig rensning, så overlad arbejdet til eksperter og bestil en tid hos lægen, tilføjer han.

Husk det, næste gang du får lyst til at stikke en vatpind i øregangen.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip