I den sidste tid har forskellige dyreværnsorganisationer stødt på sager, hvor man finder mange misrøgtede hunde det samme sted.
Blandt andet var der en sag, hvor en hundesamler havde 90 hunde, som var smurt ind i lort og alt for undervægtige.
Debatten har efterfølgende kørt på de sociale medier, og mange har ytret vrede over for de ansvarlige mennesker.
Men hvorfor ender nogle mennesker i en situation, hvor de ikke længere passer på de dyr, de har valgt at have ansvaret for?
- De sager, du nævner fra Danmark, er typiske sager, hvor folk er gået fra at være opdrættere, og så er situationen på et tidspunkt løbet løbsk (Oversat red.)
Det fortæller Vicky Halls til Dagens.dk. Hun er specialist i katte, psykoterapeut og rådgiver og har årevis af erfaring med dyresamlere.
Læs også: Endnu en chokerende hundesag: 21 gravhunde i forfærdelig stand fjernet fra ejer
Hun mener, at man ofte ser i sager med tidligere opdrættere, at de har været rigtig gode til at passe på dyrene, men så sker der en negativ omvæltning i deres liv, som gør, at det hele bliver uoverskueligt
Men selvom det er et mønster, hun har set flere gange, så er det generelt svært at svare entydigt på, hvorfor folk lige pludselig ender med en masse dyr under deres tag, som de ikke tager vare på.
Fortrænger situationen
Nogle gange er der elementet af fortrængning hos dyresamleren. Personen ser simpelthen ikke, at deres dyr er forsømte.
Ved andre er det en afhængighed på linje med et misbrug af alkohol- eller stofmisbrug. De benægter problemet, isolerer sig og bortforklarer situation både overfor sig selv og andre.
Man ser også, at dyresamleren kan have en trang til at samle dyr, ligesom man kender det fra ekstreme hoardere. Her er det en form for tvangshandling, mener Halls.
Og så er der også de dyresamlere, som knytter sig stærkere til dyr end mennesker.
Læs også: Misrøgtet gravhund fra Lolland har fået seks hvalpe
Der er der tit tale om en person, som måske har oplevet noget traumatiserende i barndommen og derfor har svært ved at knytte bånd til andre voksne mennesker.
Noget af det vigtigste er, at man hjælper en person, som er ved at ende i sådan en situation.
- Den bedste måde at tage kontakt til en, som er ved at ende som dyresamler, er at gå til dem med et åbent sind og prøve ikke at dømme dem, siger hun og fortsætter:
- Vedkommende lukker helt sikkert i, hvis man bebrejder dem, at de er endt der.
Hun anbefaler, at man som familie eller pårørende har øje på situationen fra starten.
Man vil typisk samtidig se andre tegn på, at personen er et dårligt sted.
Eksempelvis er det faresignaler, når vedkommende ikke tager vare på sin ejendom og sin hygiejne.
Man skal være dyrenes talerør
Udrykningsleder hos Dyreværnet Nina Amdi Carlsen er enig med Vicky Halls i, at man ikke skal være fordomsfuld, når man går til personen.
Hun mener, man først skal snakke med vedkommende, som man tror samler eller vanrøgter dyr.
- Nogle gange tager folk fejl af, at en kat for eksempel bare er gammel og derfor ser tynd ud. Den kan faktisk have det helt fint, siger hun.
Hun har forståelse for, at nogle mennesker ender i en situation, hvor de ikke kan bunde, men tilføjer:
- Dyrene kan ikke tale deres egen sag, og derfor er det vigtigt, at man handler, hvis man er vidne til en vanrøgtssag.
Læs også: Cockerspaniels og gravhunde får nye hjem
Hvis man har en begrundet mistanke om, at der er dyr, som lider, kan man melde det på Dyreværnets hjemmeside dyreværnet.dk.
Derudover kan man også ringe 1812, som er Dyrenes Beskyttelses dyrevagtcentral, der har åbent døgnet rundt.
Se video fra en af Dyreværnets nye sager om 21 gravhunde i dårlig stand (advarsel: stærke billeder:
Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler:
