Derfor roder du rundt i dine børns navne

Tendensen er, at folk med børn i næsten samme alder, køn eller med navne, der minder om hinanden, oftere, end andre forældre, bytter rundt på ungernes navne. Det skriver Newsmax om en ny undersøgelse publiceret i The journal PLoS One.

Det er vigtigt at øve sig i at huske. Se på udeoghjemme.dk hvordan du gør

Du kalder dem hundens navn

Undersøgelsen viste, at især søskende der havde navne, som startede med det samme forbogstav eller som mindede om hinanden, blev byttet rundt. Oveni det spillede aldersforskel og køn ind, men det hænder altså også at forældre bytter rundt på børnene og hunden.

Psykologi professor ved The University of Texas i Austin, Zenzi Griffin, siger at det viser hvordan tidligere situationer spiller ind på nutiden. Det kan for eksempel være at en mor, sidst hun stod i køkkenet kaldte på sin hund, og nu hvor hun så skal bruge barnet, kalder hun ved et uheld på hunden.

Læs de mest populære børnenavne på udeoghjemme.dk

Du skal ikke være bekymret

Er du en af dem, der bytter rundt på dine børns navne, så skal du ikke være bekymret. Undersøgelsen peger på, at når du gør det, så er det en lille særhed i det center i hjernen som henter informationer, der spiller dig et puds og det er altså ikke spor farligt.

Og du skal heller ikke være nervøs for, at du gør det, fordi du ubevidst foretrækker et barn fremfor et andet. Det er altså ikke nødvendigvis tilfældet og professor Zenzi Griffin siger:

-….med andre ord, så bør folk ikke læse for meget ind i de fejl.

Af Mette Skøtt, udeoghjemme.dk/NewsDesk Aller Media

Dagens Gossip