Derfor skal Christian punge ud til Janni

Når ægtefæller giver hinanden gaver, så er der grænser for, hvor store de må være. Hvis en gave er meget større, end giverens indkomst og formue umiddelbart kan forsvare, så skal gaven tinglyses gennem en såkaldt gaveægtepagt for at være gyldig.

Det er det, som er på spil i sagen mellem Janni Spies og Christian Kjær, hvor sidstnævnte tirsdag er blevet dømt til at betale godt 35 millioner kroner til Janni Spies.

- Der er en gammel, gammel regel, den har været der siden 1925, siger familieadvokat Ulrik Grønborg.

- Man skal lave en tinglyst kontrakt, hvis man vil give sin ægtefælle en gave af en anselig størrelse, hvis gaven skal være bindende, og der er ikke nogen forældelse på at kræve gaven retur, siger han.

Millionerne er penge, som Christian Kjær har modtaget i løbet af ægteskabet. Østre Landsret vurderer, at der er tale om betalinger, som har karakter af gaver mellem ægtefæller, og som er på et niveau, der kræver en ægtepagt.

Det drejer sig blandt andet om 15 millioner kroner, som Christian Kjær modtog i 1996. Ifølge landsretsdommen var betalingen en gave til Kjær "i anledning af hans bistand af juridisk og økonomisk karakter".

- Det er gaver, der er så store, at de skulle være oprettet ved gaveægtepagt for at være gyldige, og derfor kan hun kræve gaverne retur, siger Ulrik Grønborg.

Selv om Janni er god for hundredvis af millioner, så mener landsretten, at gaven alligevel er så stor, at der burde være lavet en gaveægtepagt. Det blev der ikke, og gaven er derfor ugyldig i juridisk forstand, og pengene er stadig Jannis.

Det samme gælder betalinger for yderligere 20 millioner kroner, som blandt andet er blevet betalt i forbindelse med forbedringer på ejendommen Sandbjerggård.

Idéen med en gaveægtepagt er, at eventuelle kreditorer skal beskyttes. En person, som måtte have et udestående med kreditorer, skal ikke kunne kanalisere pengene over i ægtefællens lommer ved at forære uforholdsmæssigt store gaver væk.

/ritzau/

Dagens Gossip