Derfor skal du droppe morgenkaffen

Skal du have 2-3 kopper kaffe for at vågne om morgenen, eller kan du ikke starte dagen på jobbet uden at have besøgt kaffeautomaten? Så bliver du måske overrasket over at høre, at kaffens indvirkning er ren indbildning.

Den amerikanske hjerneforsker Steven Miller hævder, at morgenkaffen er helt unødvendig for at vågne om morgenen, fordi kroppens cortisol-niveau er meget højt i det tidsrum, hvor vi normalt tyer til kaffen for at vågne.

Vidste du, at dit valg af kaffe afslører, hvem du er? Læs mere på madogbolig.dk

Cortisol er et stresshormon i kroppen, og for de fleste mennesker er cortisol-niveauet højest mellem klokken 8 og 9 om morgenen, når det bliver lyst, og vi er på vej på arbejde. Tror du, at din hjerne og krop stadig er sløv på dette tidspunkt, tager du helt fejl – det er i dette tidsrum, at hjernen er mest vågen og har mindst brug for kaffe.

Steven Miller påpeger, at det faktisk kan være skadeligt for kroppen at drikke for meget morgenkaffe, fordi kroppen reelt set ikke har brug for det.

- At drikke den ene kop kaffe efter den anden for at vågne gør, at du, præcis ligesom med stoffer, bliver afhængig af koffein. Det betyder, at du er nødt til at øge dosisen af kaffe yderligere for at kvikke op, påpeger Steven Miller.

Se, hvordan du kan lave lækker kaffe på under et minut på madogbolig.dk

Sådan får du mest ud af din kaffe

Det betyder ikke, at du skal droppe din daglige kaffe helt. Ifølge Steven Miller får du mest ud af din elskede kaffe, hvis du venter med at drikke den til mellem klokken 9.30 og 11.30, da det er i dette tidsrum, din hjerte er mest inaktiv og på sit laveste.

Af Line Sølvhøj Johansson, Mad & Bolig,/NewsDesk Aller Media

Dagens Gossip