Derfor skal du fryse dine friske råvarer

Skrevet af Aller Media

14/02/2014
Det er en glimrende løsning at fryse dine grøntsager ned, hvis du ikke skal bruge dem inden for et par dage, eller hvis du fx kun skal bruge halvdelen med det samme. Sådan fryser du friske råvarer Frugter, bær og grøntsager bevarer det meste af deres næringsindhold og smag ved nedfrysning. - Du skal helst fryse dem så hurtigt efter høst - eller indkøb - som muligt, da indholdet af C-vitamin falder dag for dag. Inden du fryser grøntsager, skal du først blanchere dem med et kort opkog. Derved ødelægges de enzymer, som ellers kan forringe både kvalitet og holdbarhed, fortæller diætist Lisa Bolting. Når du skal bruge de frosne råvarer Når du skal bruge dem, er det bedst, hvis du kan bruge dem direkte fra fryseren. Altså blende de frosne bær til smoothie eller is, eller fx komme de frosne grøntsager direkte ned i gryden eller på panden. - Når de frosne råvarer bruges direkte fra fryseren, undgår du, at nogle af vitaminerne, proteinerne og mineralerne ryger ud med vandet, der er til overs efter optøning, siger diætisten. Hvis du vil sikre dig råvarer med flest vitaminer og mineraler, skal du dyrke eller købe årstidens råvarer. De har ikke haft lang transporttid fra producenten til dit køkken. 4 gevinster ved at fryse ned: • Du bevarer vitaminer, mineraler og smag • Du udnytter sæsonens råvarer og friskhed hele året • Du sparer tid, fordi du altid har et lager • Du undgår spild, fordi du bruger det, du tør op

Dagens topnyheder

Det er en glimrende løsning at fryse dine grøntsager ned, hvis du ikke skal bruge dem inden for et par dage, eller hvis du fx kun skal bruge halvdelen med det samme.

Sådan fryser du friske råvarer

Frugter, bær og grøntsager bevarer det meste af deres næringsindhold og smag ved nedfrysning.

- Du skal helst fryse dem så hurtigt efter høst - eller indkøb - som muligt, da indholdet af C-vitamin falder dag for dag. Inden du fryser grøntsager, skal du først blanchere dem med et kort opkog. Derved ødelægges de enzymer, som ellers kan forringe både kvalitet og holdbarhed, fortæller diætist Lisa Bolting.

Når du skal bruge de frosne råvarer

Når du skal bruge dem, er det bedst, hvis du kan bruge dem direkte fra fryseren. Altså blende de frosne bær til smoothie eller is, eller fx komme de frosne grøntsager direkte ned i gryden eller på panden.

- Når de frosne råvarer bruges direkte fra fryseren, undgår du, at nogle af vitaminerne, proteinerne og mineralerne ryger ud med vandet, der er til overs efter optøning, siger diætisten.

Hvis du vil sikre dig råvarer med flest vitaminer og mineraler, skal du dyrke eller købe årstidens råvarer. De har ikke haft lang transporttid fra producenten til dit køkken.

4 gevinster ved at fryse ned:

• Du bevarer vitaminer, mineraler og smag
• Du udnytter sæsonens råvarer og friskhed hele året
• Du sparer tid, fordi du altid har et lager
• Du undgår spild, fordi du bruger det, du tør op