Derfor skal du ikke falde i søvn i metroen

Hvis du manglede en grund til at holde dig vågen på metro-turen, så er det her et godt bud. 

En video viser, hvordan en mand sover tungt i metroen, og at han er helt uvidende om, at han har fået sig en lille behåret ven, der synes han er meget interessant. 

Rotten starter på hans ben, før den bevæger sig op og til sidst ender helt oppe i nakken på ham. 

Videoen er optaget kl. 3 søndag morgen i en metrovogn på Manhattan, skriver Metro. 

Fyren der filmede rotten hedder Anthony, og i første omgang sad han tættere på manden, men han rykkede sig, da rotten kom. 

Hans medpassager måtte derimod finde sig i at blive vækket af rotten, hvilket dømt ud fra hans skrig ikke var nogen god oplevelse. 

- Jeg havde min telefon klar til at filme rotten, fordi den var så stor og tyk. Så da den kravlede hen på fyren, zoomede jeg ind. Det er bare vildt ulækkert at den er inde i toget, siger han, ifølge Metro. 

Han oplyste dog ikke, hvorfor han ikke hjalp den sovende mand. 

 

Dagens Gossip