Derfor skal du ikke vaske op i hånden

Skrevet af Morten Larsen

09/05/2015

Dagens topnyheder

De fleste mennesker har for vane at skylle tallerkener og bestik op i hånden, før de putter dem i opvaskemaskine.

Der er dog ingen grund til at gribe fat i opvaskebørsten efter aftenmåltidet.

Sådan lyder det nu fra en gruppe energi- og miljøforskere, der anbefaler, at man sætter bestik og service direkte i opvaskemaskinen, og man derved lader opvaskebaljen forblive på sin plads i køkkenskabet.

Nutidens opvaskemaskiner er blevet så vandbesparende og energivenlige, at det er bedst for miljøet, hvis man dropper vanen med at skylle tallerkener og bestik af ved håndkraft, før de placeres i opvaskemaskinen. Det skriver Washington Post.

Den gammeldags metode ved håndvasken kan nemlig ikke længere hamle op med de moderne opvaskemaskiner, når det kommer til at spare på vandet.

Læs også: Hver dansker smed 24 kilo elektronik ud sidste år

-  Selv om det måske er muligt at bruge mindre vand ved at vaske op i hånden, så er det ekstremt usandsynligt, siger Jonah Schein fra det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur.

- For at vaske den samme mængde service, der kan være i en fyldt opvaskemaskine og bruge mindre vandre, skal man i hånden vaske otte tallerkener med bestik og glas, og samtidig nøjes med at lade vandet løbe i under to minutter, siger Jonah Schein.

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: