Derfor skal du passe på med at spise champignon

Skrevet af Jesper Larsen

05/10/2015

Dagens topnyheder

Champignoner er en del af mange danskeres daglige kost, fordi den er velsmagende og kan indgå i en lang række forskellige retter. 

Men de færreste er klar over, at de også indeholder et giftstof, der kan være kræftfremkaldende. 

Giftstoffet hedder phenylhydrazin, og det er grunden til, man ikke skal spise uanede mængder af svampen. 

- Giftstoffet nedbrydes dog delvist, når champignonerne bliver stegt eller varmebehandlet. Hvis man koger champignoner og hælder kogevandet væk, får man nedsat indtagelsen af giftstoffer fra svampene, forklarer Anne W. Ravn, der er diætist og medlem af SØNDAGs sundhedspanel, ifølge TV2.

Og champignonen er stadig så sund, at man ikke skal begynde at fjenre den fra ens kost. 

- Vi har spist champignoner i Danmark i årevis, og som for mange andre fødevarer gælder det, at man skal spise og nyde dem med måde og huske at spise varieret, siger Anne W. Ravn, ifølge TV2. 

Champignoner indeholder i øvrigt ikke mange kalorier og fungerer godt som smagsgiver i vegetariske retter. Den er rig på kostfibre, proteiner, vitaminerne B2, niacin og pantotensyre samt mineralerne selen, kobber, jod og kalium.