Derfor skal du spise æbler lige nu

Skrevet af Redaktionen

01/11/2015

Dagens topnyheder

Hvis du også har undret dig over, hvorfor man nogle kan føle sig mere sulten efter at have spist et æble, så er der en naturlig forklaring. 

- Jeg hører tit folk sige, at de oplever sult, efter de har spist et æble. Med sit høje fiberindhold burde æblet virke mættende; frugtsyren derimod kan have en tendens til at give fornemmelsen af sult, når man lige har spist især et syrligt æble, fordi frugtsyre er kendt for at stimulere appetitten. Frugtsyre tilsættes derfor også ernæringsdrikke til underernærerede patienter for at vække lysten til at spise, forklarer diætisten  Anne W. Ravn, til SØNDAG. 

Hun understreger dog, at det er individuelt om man får en tomhedsfølelse i maven efter at have spist et æble, for der er kostfibre i æblet, der giver en følelse af mæthed. 

Men æblet kan sætte gang i en række processer, der giver en appetit på en masse andre smagsnuancer, da syren i æblet stimulerer sanserne, så man får lyst til at spise mere.

Jeg tænker, at smagen af frugtsyre vækker sultcentrene i din hjerne, som derved bliver stimuleret med ét smagsindtryk, så du måske får lyst til andre smagsnuancer og til at spise i det hele taget, lyder det fra Anne W. Ravn til SØNDAG.

Men hvis man er an af dem, der oplever sult efter at have spist et æble, så opfordrer  Anne W. Ravn til, at man i stedet spiser en pære eller banan, der ikke indeholder ligeså meget syre.