Derfor skal du stoppe med at sove længe i weekenden

Skrevet af Kirstine Petersen

27/12/2015

Dagens topnyheder

Godt nok er det søndag, men det kan være skadeligt at blive i sengen alt for længe her i ferien og i weekender generelt. 

Det mener et hold forskere, der har undersøgt virkningerne af at sove blot én time længere i weekender. Deres studie er publiceret i det videnskabelige magasin 'Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism', og konklusionerne er nedslående for syvsovere:

Ved at sove længe i weekenden eller på anden vis ændre dit søvnmønster med jævne mellemrum (fx med skiftende arbejdstider), giver du din krop en slags mini-jetlag. På sigt frygter forskerne, at det kan skade dit helbred.

Læs også: Syv videnskabelige grunde: Derfor skal du sove nøgen

Forskerne har undersøgt 447 menneskers søvnmønster, og her blev det tydeligt, at de mennesker, der ændrer deres søvnmønster drastisk, påvirker sundhedstilstanden negativt modsat de, der bevarer en mere ensartet søvncyclus:

Mængden af det ”dårlig kolesterol” stiger, hvilket øger risikoen for blodpropper og hjerteproblemer. Dertil kommer, at  de personer, der oplever den største ændring i søvnmønsteret, er mere tilbøjelige til at tage på og udvikle diabetesfremkaldende symptomer – fx forhøjet sukkertal, konkluderer forskerne, der dog ikke har målt langtidseffekterne af et meget varierende søvnmønster. 

Vores kroppe har en evne til selv at regulere, hvornår på døgnet, vi bør hvile, ligesom dyr, planter og endda bakterier har det. Vi kan dog lade os påvirke af eksempelvis temperatur (mange har det med at blive mere sløve, når det er varmt), lysindfald (derfor oplever mange fx at være mere trætte om vinteren) og andre miljømæssige indvirkninger, vi møder i dagligdagen.

Ved at ændre søvnmønsteret drastisk slår vi kroppens naturlige evne til at regulere søvnen ud af kurs, så det bliver sværere for den at indrette sig efter fx lysniveau og temperatur, hvilket er det samme, der sker, når vi oplevet jetlag.

Læs også: Derfor spjætter du i søvne

Læs også: Forskere advarer: Manglende søvn gør børn tykke 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: