Derfor spjætter du i sengen

Skrevet af Ane Sørensen

22/05/2016

Dagens topnyheder

Vi sover allesammen - hver eneste nat - men på vidt forskellige måder. Nogen snorker, andre går i søvne, mens nogen spjætter på livet løs.

Men hvorfor gør de egentlig det?

Læs mere: Død eller nøgen? Her er forklaringen på dine drømme

Under søvnen kommer vi igennem forskellige faser. En let søvn udvikler sig til en dyb søvn, og efter omkring 45 til 60 minutter plejer REM-søvnen at begynde.

Det fortæller søvnekspert og professor Gaby Badre til Daily Mail.

Læs mere: Ny forskning: Du bliver ‘fuld’, når du ikke får nok søvn

REM er en forkortelse for Rapid Eye Movement og er den fase, hvor vi drømmer. På dette stadie er dine muskler paralyserede.

Men hvis du er stresset, meget træt eller har uregelmæssige søvnmønstre, kan det afbryde denne cyklus og sende dig ind i REM-søvnen hurtigere end normalt.

Læs mere: For meget søvn er ‘lige så slemt som rygning og alkohol’

Det betyder, at din krop endnu ikke er forberedt på denne søvnfase og dine muskler derfor ikke helt afslappede.

Derfor kan din krop komme til at spjætte, som om, at du er i bevægelse.

Det er ifølge Gaby Badre helt normalt og kan afhjælpes ved at forsøge at skabe en fast søvnrytme.

10 gode råd mod søvnproblemer

1. Sørg for at have en god seng, som passer til dig.

2. Sørg for, at dit soveværelse har en passende temperatur.

3. Husk, at din seng primært er til at sove i.

4. Stå op samme tid hver dag.

5. Undgå voldsom fysisk aktivitet fra tre timer før sengetid.

6. Undgå store måltider inden du går i seng.

7. Gå ikke sulten i seng.

8. Et varmt bad lige inden sengetid kan være søvnfremkaldende.

9. Hvis du ikke kan falde i søvn, så stå op og lav noget andet, før du går i seng igen.

10. Prøv at spænde af eller lytte til stille musik.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: