Når et skybrud opstår, kan det opleves, som om himlen revner og smider flere måneders lager af vand i hovedet på os.
Senest er det gået ud over Vestjylland og København, som inden for en uge har oplevet kraftige regnskyl. Værst gik det ud over københavnerne, hvor der natten til 31. august faldt over 100 millimeter regn nogle steder, hvilket betød, at kældre, veje og kloaknet druknede.
Efterfølgende har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) modtaget en del kritik, fordi meteorologerne ikke havde forudset de enorme mængder regn. Men hvordan kan det være, at det kan være så pokkers svært at forudse et bette regnvejr – når det nu engang er ens job? Det spørger Videnskab.dk.
Hos DMI selv lyder svaret, at vand er en af de sværeste ting overhovedet at forudse.
»Vand er faktisk den store udfordring. Nitrogen, brint og ilt har de samme blandingsforhold i atmosfæren, men mængden af vand ændrer sig. Det er utrolig svært at måle, hvor meget vand der er i atmosfæren, fordi det kan være i form af skyer, iskrystaller og vanddråber,« forklarer Bent Sass, der er sektionsleder ved Center for Meteorologiske Modeller på Danmarks Meteorologiske Institut.
Læs også hos Videnskab.dk: Tordner det mest om natten?
Ved hjælp af radarer kan man få et nøjagtigt billede af, hvordan nedbørsforholdene er lige nu, fordi regndråberne reflekterer de impulser, radarer sender op mod dem. Men det er svært at forudse, hvornår regnen faktisk vil falde, fortæller Bent Sass.
»Det er svært at sige, hvornår vandet i atmosfæren bliver så tungt, at det falder som regn. Man har nogle teorier for, hvornår regnen går i gang. Når en sky for eksempel stiger opad, så afkøles den og udvider sig, fordi trykket falder. Det gør, at vandet i skyen kondenserer og kan falde som regn,« siger Bent Sass.
DMI arbejder med en supercomputer, som med vejrdata fra radarer, fly, målestationer, satellitter etc. laver forudsigelser af vejret fire gange i døgnet.
»Den er god til at forudse store horisontale vejrsystemer som stormene Allan og Bodil, men den er ikke helt så god til at holde styr på små, intense byger, som det vi oplevede 31. august. Skybruddet fylder ikke nær så meget i atmosfæren som en storm og varer også i kortere tid. Derfor kan man ikke forudsige dem i lige så god tid,« siger Bent Sass. Modellen, som var med til at give en prognose, over hvordan skybruddet ville udvikle sig omkring København, er god til at give en prognose.
Men en prognose er netop ikke mere end det – og slet ikke en klokkeklar forudsigelse. Derfor skal meteorologer inddrage mere sandsynlighed, når de formidler deres prognoser ud til befolkningen, mener Eigil Kaas, der er professor på Niels Bohr Institutet, Klima- og Geofysik ved Københavns Universitet.
Læs også hos Videnskab.dk: Hvorfor letter en byge på den trykkende varme?
»Der er meget sandsynlighed i vejrprognoser. Man kan ikke forudsige vejret helt præcist, så derfor skal meteorologer stoppe med at sige, at der kommer kraftig regn, men i stedet fortælle, hvad risikoen er for kraftig regn,« siger han og tilføjer:
»Så kan folk selv vurdere, om det er en stor eller lille risiko.«
Han forklarer, at meteorologerne ud fra deres prognoser for eksempel kunne sige, at der er nul eller to procents risiko for regn i et givent område.
På den måde kunne folk selv få muligheden for at vurdere, om de tør hænge deres vasketøj ud.
