Derfor vandt Rungsted kampen om dansk stortalent

Men for Nikolaj Rosenthal, 21, vejede genopstandne Rungsted tungere end økonomisk mere attraktive kontrakter og mere sikre medaljekort.

– Jeg har altid haft et godt øje til Rungsted. Det går tilbage til dengang, jeg var en halv snes år, og min far, der er ishockeyentusiast, tog mig med i Hørsholm Skøjtehal. Det var det år, Rungsted blev danske mestre. Jeg tænkte, at det ville være stort at være en af dem, der løb rundt derude på isen, siger han.

– Rungsted har startet et spændende projekt, som jeg gerne vil være en del af. Jeg glæder mig også til at få større ansvar. Det spillede også ind i mit skifte.

Nikolaj Rosenthal tog i 2010 fra barndomsklubben Gentofte til Bismarck Bobcats i NAHL. Efter tilbagekomsten i 2011 spillede han i Copenhagen Hockey, indtil han i januar blev lejet ud til de senere danske mestre, Sønderjyske.

– Samtlige klubber i AL-Bank Ligaen spurgte på ham, siger Rungsted Ishockeys direktør, Thomas Friberg, som dengang var direktør for Copenhagen Hockey.

Matchvindertypen Nikolaj Rosenthal imponerede i denne sæson både på bundholdet Copenhagen Hockey (11 mål og 7 assist i 26 kampe) og i Sønderjyske, hvor han i 13 grundseriekampe blev noteret for 5 mål og 2 assist og i playoff på vej mod guldet for 2 mål og 5 assist i 16 kampe.

– Jeg er meget spændt på den effekt, Joe Clark vil få på holdet. Det passer mig fint med en amerikansk coach, siger den hurtige og aggressive Nikolaj Rosenthal.

– Nu arbejdes der på at få udenlandske spillere til Rungsted. Det er interessante uger, vi går ind i.

 

 

 

 

 

Dagens Gossip