Derfor var Cameron Diaz’ ungdom et helvede

Skrevet af Aller Media

14/01/2014

Dagens topnyheder

Susie Pedersen, KIG IND, NewsDesk Aller Media

Smukke Cameron Diaz fortæller, at hun havde en misundelsesværdig krop som ung, men til gengæld led hun af voldsom acne. Skuespillerindens urene hud, gjorde ifølge hende selv ungdomsperioden til en elendighed.

Cameron Diaz har tidligere afsløret detaljer fra sit vilde sexliv – se dem på kigind.com

- Man tror måske, at mit liv altid har været glamourøst, men jeg led virkelig af acne. Dybe, væskefyldte bumser – det gjorde så ondt, at jeg nægtede at forlade huset. Mine venner påstod, at de ikke lagde mærke til det, men jeg svarede altid: ’Det er da det eneste, man lægger mærke til!’. Ingen concealer eller foundation kunne skjule urenhederne på min hud eller den flovhed, jeg havde, eller smerten fra bumserne. Jeg havde det elendigt, fortæller Cameron Diaz i sin  nye bog – The Body Book.

På et tidspunkt gik det dog op for Cameron Diaz, at det muligvis var hendes kost, den var gal med. Hun var et langt, tyndt sugerør, som bare ikke kunne tage på. Det udnyttede hun til fulde, men den usunde mad havde altså en effekt et andet sted på kroppen.

Børn står ikke på Cameron Diaz’ ønskeseddel – se, hvorfor på Kigind.com

- På samme tid var jeg en tynd pige, der kunne spise lige, hvad jeg ville uden at tage et gram på – så det gjorde jeg. Jeg var det perfekte eksempel på et barn, der både var tynd og usund – og det beviste mine bumser. Jeg troede, jeg havde prøvet alt for at forbedre min hud, men jeg indså ikke, at det var det fedtholdige, færdiglavede, syntetiske mad, der ødelagde min hud, uddyber Cameron.

Til gengæld fortæller Cameron Diaz, at hun lynhurtigt fik mere kontrol over sin acne, da hun begyndte at spise ordentligt og træne engang imellem. Stjernen forklarer ligeledes, hvor ydmygende det var at indrømme, at den grusomme acne til dels var hendes egen skyld.

Cameron Diaz er en godt eksempel på, at man skal leve sundt – selvom man ikke er overvægtig!