Desperat far vil omvende lesbisk datter: Tilbyder 700 mio. kr. til kommende mand

Skrevet af Lotte Sørensen

24/01/2014

Dagens topnyheder

Cecil Chao fra Hongkong er ikke meget for, at datteren Gigi de sidste ni år har levet sammen med en anden kvinde, Sean Eav. Derfor tilbød han for to år siden at give 500 millioner Hongkong dollar til den mand, der kunne omvende Gigi og gifte sig med hende.

Det er endnu ikke lykkedes, så nu fordobler han dusøren, hvilket i danske kroner løber op i over 700 millioner kroner.

Læs også: Lesbisk superstjerne skal være vært ved næste års Oscar-uddeling

- Jeg vil ikke blande mig i min datters privatliv. Jeg håber bare, at hun får et godt ægteskab og børn, og at hun arver min virksomhed, siger han ifølge metro.co.uk.

Gigi Chao blev angiveligt gift med sin udkårne i Frankrig i 2012. Hun er selvsagt ikke vild med sin fars indblanden, men ser det som et udtryk for, at han elsker hende. Hun har dog gentagne gange bedt ham at holde op med at tale om dusøren i medierne.

Læs også: Tragedie: Fars hyldest til død homoseksuel søn endte med egen død

- Jeg tror ikke, at min fars tilbud om penge kan tiltrække en mand, som jeg ville finde attraktiv. Jeg vil med glæde blive venner med en mand, der vil donere en stor pengesum til min velgørenhedsorganisation Faith in Love (tro på kærlighed, red.), så længe de ikke har noget imod, at jeg allerede har en hustru. For det tredje og til sidst, tak far, lyder det fra Gigi Chao.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med