Desperat kamp mod tiden: Inga på 5 år forsvundet sporløst

Mænd og kvinder i politiuniform samt frivillige fra hele Tyskland leder desperat efter femårige Inga G.

Pigen forsvandt den 2. Maj vest for Berlin på Wilhelmshof-egnen.

Den lille blonde pige var på tur med sin familie, der oprindeligt kommer fra Magdeburg. Hun legede i skoven ved Stendal, men modsat sine venner kom hun aldrig tilbage fra legen. Nu frygter familie og resten af Tyskland, at der er sket det værste.

Familien besøgte nogle bekendte på Diakonisestiftelsen i området, og besøget skulle være sluttet med en hyggelig grillaften.

Læs også: Jakob blev bortført i 1989, men mor og far leder stadig

Inga blev dog sidst set klokken 19:40, hvorefter hun forsvandt sporløst. Hun efterlyses af politiet med billede og beskrivelsen: 1,18 meter høj pige med blå øjne, to fletninger i håret, har tabt sine fortænder. Hun bar blå jeans og en langærmet, mintgrøn T-shirt. Ved man noget, skal man ringe til det tyske politi på lokalnummer 03931/68 52 91. 

Politiet har endevendt 3.500 hektar skovområde uden held. Lokale medier så som Welt påpeger, at der tre kilometer fra stedet, hvor pigen forsvandt, er et psykiatrisk behandlingssted for tidligere dømte pædofile og sexkrænkere.

Andre gisninger går på, at pigen er faldet i en sø eller er kommet til skade og henviser til, at der findes vildsvin i området, som kan være agressive.

Uanset hvad holder vores tyske naboer lige nu vejret, mens de håber, at familien får et svar på, hvor deres lille pige er.
 

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip

Dagens TV