Det anbefaler Produktivitetskommissionen

For at gøre den offentlige sektor mere effektiv, og spare enorme summer, uden det giver en ringere service, anbefaler Produktivitetskommissionen en lang række ting. Det er blandt andet, at:

• Der kommer en tættere kobling mellem løn, kompetencer og præstationer hos de 800.000 offentligt ansatte. Det kan ske ved, at en større del af lønmidlerne brunges på individuelle lønforhandlinger.

• Parterne på det offentlige arbejdsmarked indgår bredere overenskomster for større grupper af ansatte, så der kommer en mere fleksibel løsning af opgaver på tværs af fagområder.

• Lederne, medarbejderne og de lokale tillidsrepræsentanter får bedre muligheder for at indgå lokale aftaler om bedre udnyttelse af arbejdstiden.

• De offentlige ledere giver deres medarbejdere mulighed for at udøve selvstændige faglige skøn inden for deres fagområder.

• Medarbejderne får medindflydelse på hvilke mål, enheden skal styre efter.

• Der indsamles og offentliggøres data for pengeforbrug, produktion og resultater i alle offentlige institutioner.

• En eller flere uvildige instanser udarbejder løbende systematiske analyser af produktivitet og effektivitet i sammenlignelige offentlige enheder.

• Kommunale regnskaber harmoniseres, så de bogførte udgifter på de forskellige serviceområder bliver fuldt sammenlignelige.

• Der indsamles gode eksempler på innovation og effektivisering i de enheder, der ser ud til at klare sig bedst.

• Den politiske styreform i kommunerne evalueres for at afdække, om den i tilstrækkelig grad tilgodeser hensynet til produktivitet og effektivitet.

• Der i styringen af den offentlige sektor kommer en mere klar arbejdsdeling mellem de offentlige ledere og politikerne, og at lederne får tilstrækkelige frihedsgrader til at realisere de mål, som politikerne fastlægger.

Produktivitetskommissionen også, at:

• Offentlige ledere på alle niveauer holdes ansvarlige for deres resultater med regelmæssige mellemrum.

• Det overvejes i enhver situation, om kontraktstyring er hensigtsmæssig, eller om styring efter resultater kan tilrettelægges på en enklere og mindre ressourcekrævende måde.

• Alle instanser, som udsteder regler og politikere i både stat, region og kommune forpligtes til løbende at afskaffe overflødige regler eller omskrive regler, som er unødigt snærende.

• Arbejdet med regelforenkling systematiseres, så alle regeludstedende instanser og politikere i både stat, region og kommune forpligtes til løbende at tage stilling til, om nogle af de eksisterende regler kan undværes eller bør omskrives.

• Det undersøges, om der er muligheder for at effektivisere den offentlige administration ved at etablere yderligere administrative fællesskaber mellem offentlige enheder samtidigt med, at der sikres en klar placering af det politiske ansvar for opgaveløsningen.

• Topledere i den offentlige sektor holdes ansvarlige for at sikre god og tydelig ledelse i deres organisation. Det kan ske gennem ledelsesevalueringer, feedback og konkrete mål i resultatkontrakter.

• Der på toplederniveau kommer større fokus på, at lederuddannelse.

• Opkvalificeringen af de offentlige ledere fortsætter.

• Opkvalificeringen af de offentligt ansatte fortsætter, men målrettes mere mod den enkelte arbejdsplads.

Dagens Gossip

Dagens TV