Det blev et 'I will' og et 'ja' for Madeleine og Christopher

Brylluppet i den svenske Slottskyrkan i Stockholm er for kort tid siden overstået, og prinsesse Madeleine og Christopher O'Neill har givet deres ja til hinanden på hvert deres sprog.

Madeleine sagde 'ja' på svensk. Christopher O'Neill sagde på engelsk 'I will'.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Madeleine blev ført op ad gulvet af sin far, og det var en Christopher med tårer i øjnene, som ventede ved alteret.

Ceremonien var smuk med optræden fra blandt andre den tidligere Roxette-forsanger Maria Fredeiksson.

Da præsten erklærede parret for rette ægtefolk at være, greb O'Neill sin kones hånd og rystede den sejrsbevidst. Madeleine strålede af glæde.

Ude foran kirken blev parret mødt af jublende royalister, mens kanoner saluterede.

Senere i dag skal brudeparret på karrettur rundt i Stockholm. Det sker, mens gæsterne får lidt at spise.

Senere sejler parret sammen med gæsterne til Drottningholms Slott, hvor bryllupsfesten bliver holdt i et stort telt i haven. I øvrigt ligesom Frederik og Mary gjorde det.

Dagens Gossip

Dagens TV