Det danske arbejdsmarked er EUs smørhul

35.000 EU-borgere har deltaget i undersøgelsen, hvor de har besvaret en lang række spørgsmål om deres job, indkomst og arbejdsforhold. Kun syv procent af danskerne har et såkaldt møgjob, der er kendetegnet ved lav løn, dårlige arbejdstider, risiko for nedslidning og få uddannelses- og udviklingsmuligheder.

Anderledes står det til i lande som Grækenland, Litauen, Cypern og Ungarn, hvor arbejdsmarkederne er et mareridt for mange lønmodtagere, skriver Ugebrevet A4.

Knap hver tredje græker har for eksempel det, der kan kaldes et dårligt job. I gennemsnit har hver femte europæiske lønmodtager i dag et job med dårlige forhold.

Undersøgelsen fra Eurofound viser samtidig, at skævhederne på de europæiske arbejdsmarkeder fortsat vokser. Arbejdsløsheden i netop de øst- og sydeuropæiske lande er nemlig også historisk høj, skriver Ugebrevet A4. Således er det mere end hver fjerde græker og spanier, der er arbejdsløs, mens kun hver tyvende borger er ramt af arbejdsløshed i Østrig og Luxembourg. Til sammenligning viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, at 5,8 procent af arbejdsstyrken i maj var ledige.

Ifølge Ove Kaj Pedersen, der er professor ved CBS, så polstrer den danske velfærdsstat og det danske uddannelsessystem danskerne mod krisen.

»Når Danmark klarer sig bedre end andre EU-lande, er det især fordi vi har et godt uddannelsessystem, både hvad angår erhvervsuddannelser og det almene uddannelsessystem. Vi har brugt mange penge på efter- og videreuddannelse af arbejdskraften, og det giver også bedre job- og udviklingsmuligheder. Det er vores uddannelsespolitik, der nu bærer frugt,« siger han til Ugebrevet A4.

Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen kalder det bemærkelsesværdigt, at Danmark klarer sig så relativt godt. Han peger på kombinationen af velfærdsstat og flexicurity-model, der gør det let at ansætte og fyre, som en stor del af forklaringen, skriver Ugebrevet A4.

»Vi er smørhullet i Europa,« siger han.

Selv om Danmarks arbejdsmarked klarer sig pænt i sammenligning med andre EU-lande, er krisen ikke forbi, siger Ove Kaj Pedersen fra CBS.

»Vi taler om en så dybtgående krise på Europas arbejdsmarked, at den i hvert fald rækker langt ind í fremtiden, og der vil mindst gå 15 år, før den er løst,« siger han og påpeger, at der er brug for strukturelle reformer af både uddannelses- og vækstpolitik samt arbejdsmarkedsreformer i de enkelte lande og på EU-plan.

Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet understreger yderligere, at Danmark er forpligtede til at hjælpe de øvrige EU-lande med at få gang i hjulene.

»Vi er hinandens forudsætninger, og så længe der er store uligheder og massearbejdsløshed i andre EU-lande, vil det påvirke os,« siger han til Ugebrevet A4.

Dagens Gossip