Syv udenlandske mænd, som danske myndigheder har stemplet som terrorister, er stadig i Danmark. Internationale konventioner gør det svært at udvise dem.
Det skriver Politiken torsdag.
Politiken har foretaget en gennemgang af alle de danske terrorsager i dette årtusinde, og den viser, at mindst syv personer med udenlandsk statsborgerskab stadig har ophold i Danmark, selv om danske domstole eller myndigheder har stemplet dem som terrorister.
Det gælder blandt andet Danmarks første terrordømte, som i 2007 blev idømt 7 års fængsel i Glostrup-sagen for at have hjulpet med at forberede et terrorangreb.
Han havde både dansk og jordansk statsborgerskab, men landsretten ville ikke fratage ham det danske, fordi han er født og opvokset i Danmark, og fordi han risikerede forfølgelse i Jordan.
Der har dog også været sager, hvor domstolene har besluttet at udvise terrordømte.
Det gælder for en irakisk mand, der i Vollsmose-sagen var med til at skaffe sprængstoffer til et angreb i Danmark og fik 12 års fængsel. For en afghansk mand, der i Glasvej-sagen blev idømt 8 års fængsel for at fremstille sprængstoffer.
Det gælder også for en somalier, der i 2010 forsøgte at dræbe Kurt Westergaard.
Normalt bliver dømte sendt ud af Danmark, når de har afsonet halvdelen af deres straf. De dømte fra de tre sager sidder stadig i fængsel, men de har alle afsonet mere end halvdelen af deres straffe, og de er ikke blevet udvist.
I en analyse af det islamistiske miljø skrev PET sidste år, at "nogle af de involverede radikalisatorer i rekrutteringen af unge til miljøerne er kendt af PET fra tidligere danske terrorsager".
PET vil ikke kommentere på enkeltsager, men skriver i en udtalelse, "at PET naturligvis er opmærksomme på personer i og uden for Danmark, som kan have relation til terror".
/ritzau/
