Det fuldendte komplot

Den ene mistanke blev afløst af den anden, og nye oplysninger pegede i retningen af, at følgende scenario faktisk kunne have fundet sted:

I Skatteministeriet regerede Troels Lund Poulsen (V) sommeren 2010 som minister, og han kunne ikke dy sig for at udnytte Thorning og ægtefællen, Stephen Kinnocks, private skattesag til at skade oppositionens leder. Heller ikke i Venstres inderste cirkler kunne man modstå fristelsen. Og Venstre havde jo med Troels Lund et brohoved ind i Skatteministeriet. Det var ganske vist dagbladet BT, som åbnede kampagnen om Kinnocks skatteforhold, men sluserne mellem Venstre, Skatteministeriet og BT stod pivåbne. Og alle tre trak i retningen af, at Danmark ikke skulle have sin første kvindelige statsminister.

Ovenstående scenario var mistanken, og den blev især bestyrket i efteråret 2011, da tidligere direktør for Skat København, Erling Andersen, og den daværende departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft, afgav redegørelser om forløbet. Andersen skrev, at Loft, spindoktor Peter Arnfeldt og Troels Lund Poulsen havde angrebet afgørelsen, og Peter Loft skrev til regeringen, at et omstridt notat, som pegede på Kinnock som skattepligtig, muligvis kom fra Venstres pressetjeneste.

Havde landets største parti virkelig brugt en privat skattesag til at knuse oppositionens leder?

Regeringen nedsatte en undersøgelseskommission til at endevende forløbet, men så blegnede den historiske skandale. Andersens påstand om et angreb byggede på en fjerdehåndskilde, og Loft ændrede forklaring og oplyste, at det omstridte notat kom fra BT. De seneste mange måneder er skattesagen faktisk vandret fra at være en Christiansborgsag til at være en embedsmandssag. Om hvor tæt Skatteministeriets topfolk fulgte sagen. Om hvordan Peter Loft og Erling Andersen - opsigtsvækkende nok i fællesskab - gav urigtige oplysninger til Folketingets Ombudsmand. Sagen rykkede længere og længere væk fra Venstre.

Men så skrev en anonym person.

19. september i år modtog Skattesagskommissionen et anonymt brev på to sider og nogle få linjer. Kuverten er stemplet i Østjyllands Postcenter.

Berlingske har læst brevet, hvis indhold skattesagens vidner også får adgang til i dag. Den anonyme afsender skriver, at vedkommende er advokatsekretær i »et stort advokatkontor i provinsen.« Brevskriveren oplyser, at vedkommende har delt kontor med en kvindelig sekretær, som under skattesagen fik en »noget mærkelig opgave.« Kollegaen fik udleveret en særlig bærbar pc og blev også bedt om at oprette en ny e-mail til projektet. Den særlige opgave skulle bruges »til valgkamp.« På et tidspunkt blev det hele dog så underligt, at brevskriveren tog en kopi af alle mails fra kollegaens pc og gemte indholdet på et usb-stick. Det er derfor, at brevskriveren mener at have dokumentation for sine påstande. Her er de væsentligste:

1) Det notat, som BT anfører at være et substansnotat udarbejdet af Simon Andersen, er i flere versioner udarbejdet af en af indehaverne i det firma, hvor brevskriveren arbejder.

Simon Andersen er redaktionschef på BT.

2) Notatet er udarbejdet efter anmodning fra et ledende Venstre-medlem.

3) Der er tilgået advokatkontoret en lang række mails med bilag til brug for udarbejdelse af notatet. Disse e-mail er tilgået kontoret fra Venstres sekretariat og fra Venstres pressetjeneste.

4) De e-mail, kontoret har modtaget, har været vedlagt en lang række filer/bilag. Af påtegninger på disse bilag fremgår, at en lang række af dem har været omkring Skatteministeriet/departementet.

5) Nogle presseklip med udtalelser af Helle Thorning-Schmidt har advokatkontoret fået fra Skatteministeriet, men man kan se, at presseklippene er samlet af BT.

Således lyder hovedpåstandene i brevet, og hvis sandheden ikke kommer frem, truer brevskriveren med »på anden måde træde frem og sørge for, at de pågældende »bliver stegt i deres eget fedt«.«

Brevskriveren oplyser, at vedkommende også har kontaktet en jurist i brevskriverens faglige organisation.

Oplysningerne fra brevskriveren står i stærk kontrast til de vidneudsagn, som Venstre-folk har givet i kommissionen. V-leder Lars Løkke Rasmussen (V) og de tidligere skatteministre Troels Lund Poulsen og Peter Christensen (V) har nægtet, at Venstre forsøgte at bruge skattesagen til at ramme Thorning. Troels Lund Poulsen understregede endda, at han hverken gjorde sig politiske eller strategiske overvejelser om sagen. Den hjemsendte departementschef Peter Loft har forklaret til kommissionen, at han holdt Troels Lund Poulsen tæt orienteret om sagsforløbet, men har også vurderet, at Lund Poulsen ikke direkte pressede ham til noget.

Den seneste uge har Københavns Politi forgæves forsøgt at få finde brevskriveren, og i går besluttede Skattesagskommissionen, at politiet ikke skal foretage sig yderligere, og at sagens vidner derfor må læse brevet.

Den nuværende situation åbner muligheden for tre vidt forskellige videre forløb i skattesagen:

1) Det viser sig, at brevet er et udspekuleret falsum, måske endda fra en part i sagen.

2) Brevets oprindelige eksistens bliver aldrig opklaret og får ingen betydning for Skattesagskommissionens beretning i 2014.

3) Brevet er ægte - og såfremt brevskriveren kan dokumentere sin påstande - kan der blive tale om en skandale på niveau med Tamil-sagen, der endte med at kvæle Schlüter-regeringen i 1993 og udløse en rigsretssag.

Forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har fulgt skattesagen tæt.

»Hvis indholdet af brevet er sandt, får det grundlæggende undergravet hele den fortælling, der er skabt om forløbet af forskellige vidner. Det lyder nærmest som et parløb, et samarbejde mellem Venstre og BT,« siger Roger Buch og tilføjer - i fald brevet er ægte:

»Så kan jeg ikke mindes, at vi har set en lignende rendyrket politisk skandale.«

Skattesagskommissionen advarede i går om muligheden for, at brevet er et falsum. Direkte adspurgt, hvad kommissionsformand Lars E. Andersen selv tror efter at have studeret brevet, svarer han:

»Om det er ægte eller ej, det er svært at vide. Det er muligt, at den anonyme person ikke eksisterer. Vi dommere er ret kyniske, vi vil se beviser. Fornemmelser kan vi ikke rigtig bruge til noget.«

Han understreger, at hvis kommissionen ikke hører fra brevskriveren, så »kan vi ikke bruge brevet til noget.«

Københavns Politi er viklet tæt ind i skattesagen og efterforsker adskillige aflæggere i sagen.

Københavns politidirektør, Thorkild Fogde, kan heller ikke sige noget bastant om brevets ægthed:

»Vi har ikke været i stand til at verificere, om det er et ægte brev eller ej. Det er problemet med anonyme breve, de kan være meget vanskelige at verificere.«

Politidirektøren understreger, at ordensmagten ikke foretager sig yderligere andet end at afvente resultatet af en dna-analyse af brevet.

Det lykkedes i går ikke at træffe Troels Lund Poulsen for en kommentar. Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby (V), skriver i en sms til Berlingske:

»Jeg ved ikke, hvad der står i det anonyme brev, og jeg ønsker ikke vide, hvad Berlingske måtte have af lækket materiale. V har fra starten bakket op og samarbejdet med kommissionen, for vi ønsker hver en sten vendt. Jeg har noteret mig, at kommissionsformanden i dag har udtalt, at brevet ikke får betydning for deres undersøgelse.«

I en skriftlig kommentar til Berlingske afviser BTs chefredaktør Olav Skaaning Andersen brevskriverens version:

»Jeg kan bare gentage, hvad jeg har sagt mange gange før. Det såkaldte BT-notat er ikke udfærdiget på et advokatkontor. Der er ikke noget mystisk i det. Det er et researchnotat, der er udarbejdet på BT.«

Dagens Gossip