Det grå sædmarked

René Bruun Lauritsen varetog alle funktioner i den lille virksomhed, han kaldte A.I. Sædbank, og som han markedsførte på hjemmesiden www.saedbank.com.

Det kom frem ved Retten i Aarhus, hvor den 39-årige mand i november sidste år blev dømt for overtrædelse af vævsloven og dens krav til kvalitet og sikkerhed i forbindelse med håndtering af humane væv og celler, herunder sædceller. Det skriver Berlingske.

Når René Bruun Lauritsen bankede på døren hos sine kunder, modtog kvinderne varen »frisk fra fad«. Sæden kom i en sprøjte fra apoteket, og sprøjten var efterfølgende pakket ind i en bobleplastpose, for at sæden skulle holde temperaturen. Siden 2004 har den illegale sædbank, der markedsførte sig på internettet, været i myndighedernes søgelys, men først i 2011 lykkedes det politiet at bremse den lyssky forretning.

René Bruun Lauritsen er dog ikke den eneste, der får kontakt til kvinder via internettet og tilbyder illegalt sædsalg. Inden for den seneste måned er to mænd, en dansk og en norsk, blevet smidt ud af facebookgruppen »Donorbarn«, fordi de uopfordret tilbød kvinder sæd.

»De henvendte sig til kvinder og fortalte, at der var en nemmere måde end de etablerede sædbanker. Derefter blev de smidt ud, for sæddonation skal ske under ordnede forhold. Alt andet er for risikabelt,« siger Jasmin Sommer, der er ophavskvinde til facebookgruppen »Donorbarn«.

En godkendt sædbank er underlagt Sundhedsstyrelsens tilsyn og skal have en ansvarlig læge tilknyttet for at sikre, at donorerne er raske. Men hos A.I. Sædbank fremgik det ikke af hjemmesiden, hvordan sæden var testet, ligesom sædbanken ikke brystede sig af sundhedsmyndighedernes godkendelse.

En anonym e-maildrasse var indgangen til sædbanken, men der var intet svar, når Lægemiddelstyrelsen forsøgte at komme i kontakt. Hjemmesiden lå på skiftende udenlandske IP-adresser og gemte sig bag en falsk dansk adresse som kontaktpunkt. I maj 2007 melder Lægemiddelstyrelsen A.I Sædbank til politiet, fordi man frygter for kundernes sundhed.

»Vi har regler og kvalitetskrav til sæd fra donorer, fordi kvinden ikke har personligt kendskab til donor. Donor skal testes for blandt andet kønssygdomme og gennemgår en sundhedssamtale, som skal afdække eventuelle arvelige sygdomme. Man kan sammenligne det med bloddonorer. Vi kunne jo heller ikke finde på at bruge blod fra nogen, som ikke er testet,« siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Anne-Marie Vangsted.

A.I. Sædbank profilerede sig på, at man kunne finde en donor »uanset civil status og seksuel orientering«, og at man kunne inseminere sig »i rolige omgivelser« hjemme. Først i 2007 fik lesbiske ret til behandling på danske fertilitetsklinikker, men i det homoseksuelle miljø advarede man af flere grunde kraftigt mod sædbanken allerede i 2004, fortæller Søren Laursen, der har været en af de drivende kræfter bag fremme af LGBTs (Landsforeningen for bøsser, lesbiske,biseksuelle og transpersoner, red.) familieretspolitik.

»Det spredte sig i miljøet, at den her mulighed eksisterede, men vi advarede imod den. Der var både et problem med sundheden, og så er der de retlige problemer. En donor ville måske kunne dømmes til at forsørge sine børn, og kvinderne kunne heller ikke sikre sig, hvis donor ville kræve forældreskab,« forklarer Søren Laursen.

René Bruun Lauritsen har tidligere fundet alternative indtjeningsmuligheder. Berlingske beskrev i 2010, hvordan han og hans forretningspartner, Jesper Svane Thomsen, udbød aktier for minimum 75 mio. kroner i firmaet bag en dansk søgemaskine på nettet, Masterseek Corp. Ifølge Berlingskes afsløring, der bl.a. baserede sig på interne dokumenter og aktionærlister, blev 70 procent af aktionærernes penge kanaliseret videre til de to mænds egne selskaber i skattely på de britiske Jomfruøer. Over for aktionærer brugte Masterseek falske informationer, herunder falske navne på tre bestyrelsesmedlemmer samt en forfalsket anbefaling i en pressemeddelelse.

I en e-mail kalder René Bruun Lauritsen i dag artiklerne for »overdrevne«. Han har ikke gjort noget forkert, og der var advokater på hele vejen til at godkende proceduren.

Derudover kan René Bruun Lauritsen også skrive forfatter på CVet. I 1997 satte han sig for at afsløre tryllekunstner David Copperfields hemmeligheder. Året efter markedsførte han bogen »Guide til nulskat« i Bonniers husstandsomdelte kuponhæfte. En bog, han hævdede, at daværende skatteminister Ole Stavad (S) havde forsøgt at bremse. Det afviste Ole Stavad efterfølgende og kaldte bogen »bondefangeri«.

Det var også via kuponhæftet, at danskerne kunne købe potenspillen »Vicra«. Den viste sig at være lavet på havre og havde ikke skyggen af potensfremmende effekt. Pillen virkede højst en smule døsende.

Da en anerkendt amerikansk læge så sig misbrugt i reklamen, fik sagen massiv omtale i aviser herhjemme, for han kunne ikke genkende udtalelser om, at midlet var så effektfuldt, at kvinder havde efterspurgt en modgift. Lægemiddelstyrelsen forbød pillen, som direktør i firmaet PharmaTech Aps René Bruun Lauritsen havde sendt på markedet.

Det var via en såkaldt »e-mail-header« og en facebookprofil, at politiet til sidst identificerede René Bruun Lauritsen, og da man den 16. november 2011 ransagede hans sommerhus og computer, fandt politiet en række takkemails fra kvinder. Ud fra dem mener politiet, at mindst 10-12 kvinder har henvendt sig til A.I. Sædbank. Politiet fik også kontakt til en kvinde, der havde brugt A.I. Sædbank to gange i sommeren 2011 og »vist nok« betalt 700 kr. pr. gang. Kvinden fortalte, at hun troede, at hun var kommet til en »rigtig« virksomhed, da hun klikkede sig ind på A.I. Sædbanks hjemmeside.

Det kostede René Bruun Lauritsen 25.000 kr. at bryde vævsloven, besluttede Retten i Aarhus. Men den økonomiske bod behøver ikke stoppe her. For modsat en godkendt sædbanks donorer er René Bruun Lauritsen ikke i loven sikret mod faderskabssager, og han risikerer at skulle betale grundbeløbet på 1.104 kr. pr. barn pr. måned, hvis han taber en faderskabssag.

Chefkonsulent i Ankestyrelsens Familieretsafdeling Rikke Koefoed Nielsen fortæller, at hvis en mand kender identiteten på den kvinde, som modtager sæden, vil han i udgangspunktet være far i retlig forstand. Og hos de børn, hvor man ikke har opført to forældre, kan faderskabssager blive genoptaget i retten, hvis der kommer nye oplysninger om barnets far.

»Børnelovens principper bygger på, at det er bedst for et barn at have to forældre til at tage vare på det. Hvis der ikke blev registreret en far i første omgang, kan man genoptage en sag, hvis det antageliggøres, at det er en bestemt mand, som er barnets far,« siger Rikke Koefoed Nielsen, der også fortæller, at sæddonorer i godkendte sædbanker er beskyttet mod faderskabssager.

Berlingske har modtaget en e-mail fra René Bruun Lauritsen, hvori han kalder sæddistributionen »en sjov idé, jeg fik«:

»Da jeg kunne lide at lave hjemmesider, lavede jeg en, hvor jeg tilbød hjælp. Enkelte henvendte sig. Jeg tog lidt penge til dækning af benzin og diverse. Der var ikke tale om en virksomhed, men svarer til, at en kvinde beder en ven om hjælp, derfor opponerede jeg over for Lægemiddelstyrelsen (Lægemiddelstyrelsen er i dag underlagt Sundhedsstyrelsen, red.). De mente, det var en forretning, der kræver tilladelse m.m., hvilket jeg synes er noget pjat. Jeg er blevet straffet for, hvad jeg betragtede som en god gerning. Jeg har ikke fået faderskabssager.«

Hos Sundhedsstyrelsen synes man ikke, at selvbestaltede sædbanker eller sæddonorer er nogen særlig sjov idé. Hvis man vil være gravid med donorsæd, bør man holde sig langt væk fra det »grå sædmarked«:

»Kvinder sætter deres helbred på spil, for sæden lever ikke op til nogen sikkerhedskrav. Jeg kan ikke se nogen grund til, at man ikke bruger det etablerede og kontrollerede system, for loven giver vid mulighed for at komme i behandling herhjemme,« siger Anne-Marie Vangsted, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Dagens Gossip