Det her tidspunkt er det bedste at logge ind på et dating-site i år

Den 4. januar klokken 20:52 er et godt tidspunkt at sætte dig til tasterne, hvis du er single og leder efter en ny partner.  Det skriver mashable.com.

Ifølge flere internationale datingssites som fx Match.com, er dette tidspunkt nemlig et af de travleste på hele året.

Måske er det en ensom jul eller et nytårsforsæt, der får singlefolket online, men uanset hvad, er det et klogt træk at logge ind på dating-profilen i januar.

Her er der nemlig 15 procent større chance for at møde den rette, ifølge Match.com’s analyser.

Kvinder scorer hurtigst og singler vil helst have eventyrlystne partnere
Analyserne afslører i øvrigt også en række pudsige tendenser: Fx, at det tager en mand cirka 10 uger at finde en partner, mens det kun tager otte uger for kvinder i gennemsnit.

Sitet PlentyOfFish, som også er et datingsite, har desuden fundet ud af, at trenden blandt singler den seneste tid har været at søge efter eventyrlystne, atletiske typer, hvor det tidligere var dyreelskere eller velklædte partnere, der blev efterspurgt.

Dagens Gossip