Det kan have alvorlige konsekvenser at have mange venner på Facebook

Skrevet af Morten Larsen

06/09/2015

Dagens topnyheder

Forskere har fundet ud af, at folk med mange bekendtskaber og følgere på de sociale medier er i større risiko for at blive udsat for chikane samt psykiske og fysiske overgreb end dem, der har et mindre antal venner på nettet.

Forskeren Sarah Buglass fra Nottingham Trent University er en af kvinderne bag projektet, der i næste uge bliver fremlagt på en konference.

Hun mener, at de sociale netværk kan udgøre en fare.

Læs også: Facebook-krænker får hård straf for at misbruge småpiger

Hvor folk, der ikke benytter de sociale medier, selv kan bestemme, hvem der i deres omgangskreds – herunder venner, familie og kollegaer, så forholder det sig anderledes på de sociale medier

På sider som Facebook har de forskellige relationer mulighed for at blande sig med hinanden digitalt, siger Sarah Buglass til Mirror.

Hun fortsætter:

- De sociale grænser brydes ned med de informationer, der ofte bliver delt til alle.

- Når størrelsen på ens netværk stiger, bliver det vanskeligere at huske, hvem du er forbundet med. På den måde bliver det sværere og mere komplekst at forvalte netværket, siger Sarah Buglass.

Hun mener, at folk med mange venner på Facebook gør sig selv sårbare med de oplysninger, som de deler med et stort antal mennesker. Det kan være personlige detaljer, der i de forkerte hænder kan vendes til chikane eller misbrug af det, der kunne tolkes som fortrolige og personlige oplysninger.

I undersøgelsen, der tog udgangspunkt i 177 briters Facebook-profiler, fandt man ud af, at folk med op til 150 venner er bedre i stand til at styre informationsstrømmen, fordi de er mere bevidste om, hvem de deler deres opdateringer med.

Sarah Buglass mener, at man skal være opmærksom på, hvad og hvem man deler sine opdateringer og billeder med, hvis man har mange venner på Facebook.

- Ellers kan det føre til negative konsekvenser for deres omdømme, deres psyke og endda fysiske velvære, lyder advarslen.

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler: