Det plejer at være sjovt, men ikke denne gang: Se børn læse onde beskeder op om dem selv

Talkshow-værten Jimmy Kimmel er blandt andet kendt for at lade kendisser læse onde tweets – det vil sige beskeder, skrevet på det sociale medie Twitter – op om dem selv.

Cybermobning sker hver dag, og værten giver i sit program kendte mennesker så som Obama mulighed for at tage til genmæle ved at læse de ondskabsfulde beskeder højt og feje dem af med et grin, en grimasse eller en kæk kommentar.

Læs også: Obama griner over onde twitter-beskeder

Egentlig er der jo tale om internet-mobning (såkaldt cybermobning). De kendte mennesker er måske vant til de stødende kommentarer, men de rammer også andre mennesker herunder børn. Derfor sætter det canadiske skolevæsen nu fokus på netop cybermobning ved at tage ideen til sig. De lader i en kampagne børn læse beskeder højt, som omhandler dem.

Læs også: Retfærdig straf eller movning: Mor hænger datter ud på de sociale medier

Denne gang er det dog svært at grine med, når det hurtigt bliver tydeligt, hvor meget teenagere og børn må udsættes for med kommentarer som:

- Allans stemme er så irriterende, at den får mig til at ønske, at jeg var døv.

- Jeg siger ikke, at Jessica er en luder, men hvis hun var et videospil, ville hun få markatet A, som betyder at hun er tilgængelig for alle.

- Venner, Eric er ikke bøsse. Han foretrækker bare mænd… i sin mund.

- Du er en kæmpe taber.

- Ingen kan lide det. Gør alle en tjeneste: Dræb dig selv.

Se hele klippet herunder:

Dagens Gossip