Det private stjæler statens vagthunde

En Djøf-undersøgelse viser, at andelen af jurister, der skifter politiet, anklagemyndigheden eller retsvæsenet ud med en privat arbejdsgiver, er fordoblet siden 2009 - fra 90 til 185 personer.

I Finanstilsynet er flugten dog stilnet lidt af, efter at lønnen er blevet sat i vejret, og det er den slags, der skal til, vurderer Lars Qvistgaard, formand for knap 20.000 overenskomstansatte under Djøf.

»Det offentlige har ikke længere det at slå på, at der er jobsikkerhed. der var tidligere en anden sikkerhed i ansættelsen. Derfor skal vi sikre, at lønningerne følger med, og det er der mulighed for lokalt gennem personlige tillæg. Men man står meget tungt på, at budgetterne skal holdes. Det er selvfølgelig fornuftigt nok, men problemet er, at det skaber manglende mobiltet og mulighed for at rekruttere," siger han.

Ifølge Carsten Greve, der er professor i offentlig ledelse ved Copenhagen Business School (CBS) kan hjerneflugten godt blive et problem for myndighedsudøvelsen:

»Men på nogle områder, f.eks. jurister og økonomer, så er det bare et vilkår, at det er svært at konkurrere om de allerbedste, fordi den private sektor kan tilbyde bedre løn- og arbejdsvilkår. Og med udsigt til en lavere offentlig vækst, så vil vi i fremtiden formentlig se en større afstand mellem offentlige og private lønvilkår og dermed en endnu større afvandring til den private sektor.«

Dagens Gossip

Dagens TV