Det skal du ikke gøre med blåbær

Vi har længe fået at vide, at det er sundt at spise blåbær, og bærrene er endda blevet kaldt ’superfood’. Men bruger du blåbær i en tærte eller i muffins, tyder noget på, at det sunde bær mister nogle af sine gode egenskaber.

Forskere fra University of Reading, University of Düsseldorf og University of Northhumbria har fundet frem til, at når man koger eller bager blåbær, påvirker det polyfenol-indholdet i bærrene.

Polyfenoler er en gruppe antioxidanter, som findes i en lang række frugter og grøntsager, og de er med til at angribe frie, skadelige radikaler i kroppen.

Læs på Femina.dk, hvordan du kan spise dig til en flad mave med blåbær.

Leder efter årsagen

De forskellige antioxidanter i blåbær blev påvirket af bagningen og kogningen, så niveauerne af de gode stoffer både var stigende og faldende.

Forskerne vil netop gerne kigge på, hvordan disse ændringer i niveauerne påvirker polyfenolernes gode effekter på vores helbred.

- På grund af de mulige sundhedsmæssige fordele er det vigtigt at forstå, hvordan man i højere grad kan holde på de gode stoffer i produkter, som indeholder bær, skriver forskere bag undersøgelsen i tidsskriftet Journal of Agricultural and Food Chemistry.

Læs om bærret, der tilfører energi og styrker immunforsvaret på Soendag.dk.

Det er dog ikke alle madvarer, der får ødelagt næringsindholdet ved kogning eller bagning. Tomater kan faktisk blive endnu sundere af at blive kogt.

Til gengæld kan overkogning af broccoli ødelægge det enzym, som giver broccolien dens kræftbekæmpende egenskaber.

Af Mia Qvist Scheelsbeck, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip